Music expresses that which cannot be said and on which it is impossible to be silent
13. november 2011
I 12 timer publicerede Thomas Boston og Erik Scherz Andersen 137 tekster på “Hvis skriften standser har den ikke været her“. De skrev op imod hinanden og citatet “Music expresses that which cannot be said and on which it is impossible to be silent” der er et citat af Victor Hugo. Det hele startede med indlægget “(14:00)” og sluttede med “(01:59)“.
(1:59)
13. november 2011
Jonas ligger på gaden
og byen er en hval
en mægtig akustik af blod der ikke fejler
en spejlsal der sejler et bal der drukner i dansende tvillinger
vi drejer rundt om det og sådan væves hjulet som vinden skriver sin sang i
[01:59]
13. november 2011
der er ingen skrift så stille som
et blækhus knagende skibsværft
ingen tale så stum som
et skuespils knugende teater
[00:54]
13. november 2011
hvordan skal jeg tie med tunger af ild
i spejlbilledets spejlbillede
en svejsning på tværs
af knogler i orkestergraven
hvordan jeg skal jeg lytte med ører af vand
på et opkog af eufori
et udtømt sprog
og iltfattig trældom
(01:48)
13. november 2011
det er muligt at tie som to fisk
Jonas tvilling vender sig mod månen
kursen på kortet, de stiplede ruters rytme
rester af musik der huskes, brudte spor
det du sagde var skatte sunket som kviksølv
jeg har ikke fortalt at jeg er forvildet som en ubåd
der ikke mærker orkanen men temperaturen stiger
jeg må op herfra jeg er mægtigt kød
og jeg er en boble der vil være ilt igen
[01:41]
13. november 2011
tilbagelæg et grænseland
sæt det eftertænksomme som visir
træk vejret dybt gennem en billig mundharmonika
sulten er en luder
der fortæller dig løgne om hvalmarmelade
og kornfede sopraner
Jonas i vilden skysovs
og jeg selv på hjemmefronten
her hjælper lydmuren
med at binde vejret
til stilhed efter bomberegn
(01:35)
13. november 2011
man kan gemme lidt hav i lommen
og lukke det ud igen et sted man gerne vil flyde
*
jeg hørte om en sopran der ikke kunne synke
en gang hylede vinden så højt i hende
at det ene bryst sang sig ud af den højeste C-skål
så hang det der og kiggede olmt på teaterets passagerer
som en søko på land