automatskrift (00:38)

22. november 2010

Det glimter som en arabesk og min hat kunne være en kanins, men, hvad er det der strømmer frem gennem gadens mørnede asfalt, det er bare blodet fra et gammelt massemord som ingen kan huske, der er sprunget læk ligesom byen iøvrigt på sådan en fredag hvems 3 må drengene lege med, åh, så simple de er, er der snart ikke andet end disse funktionærer, der kan siges at blive til det virkelige, en skov vokser op omkring ørerne på os og skaber falske fornemmelser af natur, naturen er på retur så det ligner snart ikke længere noget, som vi (menneskeheden) ikke har skabt, jeg stræber altid efter at være flink, selv når tåberne har rottet sig sammen som en flok fisk, åh, havet, himlen, træerne, døden, min elskede, har vi snart skabt et rum, der er poetisk nok, og ikke mindre falsk, ———- kønspolitik: begærsobjekt 3, funktionærskrift, må jeg være fri?

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: