Digtets flanger (00:25)

22. november 2010

Jeg sætter digtet til denne aften
og aftenen strømmer gennem digtet
og digtet strømmer gennem aftenen
og jeg sætter mig selv til den anden ende
og jeg strømmer gennem digtet
og digtet strømmer gennem mig
men det er ikke nok
jeg sætter digtet til dit nøgleben
og nøglebenet til byen og byen
og jeg sætter byen til tinge
og tinge til krage og krage til sig selv

Reklamer

2 Responses to “Digtets flanger (00:25)”

  1. Andreas Christoffersen Says:

    En gang var jeg fuld af ord, men så satter jeg alle mine digte til.

  2. Morten rye andersson Says:

    To vokabularier sidder lækkersultne efter guldkorn serveret på sølvfad ad ekstraordinære servitricer fra deres fantasi. De sidder med drømme i forgrunden på luften med zebraer i baggrunden. De ligner zombier. Som piger netop faldne for mænd, der derefter har knust dem totalt og kompromisløst. I er faldet for skriften og skriver skiftevis skrifter og beder om syndforladelse ved vågen tilstand, hvis lortet er for tyndskidt. Det ligner ingenting. Det er det smukke. Det smukke.


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: