[19:50]

12. november 2011

Hvorfor fortæller du mig det ikke, som det er? Himlen er en stor fed hund, der logrer med halen, når jeg kalder på den. Der er ingen kærlighed, som den du har lyst til at give væk til hvem som helst, der er klar til at tage imod den. Hvis du kunne sige det enkelt, klart og tydeligt, ville du så gøre det? Kærligheden er en stor fed hund, der logrer med halen, når jeg kalder på den.

Kald mig ved rette navn og luk mig ind i din verden. Du skal synge det på et sprog jeg kender, men ikke forstår. Vi skal være et villakvarter uden hæmninger. Vi skal elske i død og ødelæggelse. Hvem gider at gå i snor, hvem gider hente den samme pind igen og igen. Hvis jeg kun havde et navn, ville du så give mig nye?

Tal til mig uden form, præg min natur med et svirp fra din tunge. Jeg vil høre din vejrtrækning, din nynnen, din lyd. Den skal være en forlængelse af din krop. Ikke en staffage, men en ekstra arm, der griber ind i virkeligheden – og sådan efterlader det tyste med et sprog, der er båret af din krop.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: