(01:30)

13. november 2011

( )

der er noget jeg ikke har sunget for dig

( )

Jonas, kaptajn af den gode parantes Hvalen

tier som sult

havfruerogn der brister giver ingen anden mening end det muliges kunst

havfruer og på bund af sprødt hav mellem stenene

det er ikke utænkeligt at synge om den slags

at stilheden er en sult efter lyd

at lyden er en sult efter stilhed

at sulten driver dig hul af blæst

en krop er en stime af opspærrede øjne

har du hørt lyden af øjne der aldrig lukkes

 

[01:26]

13. november 2011

Jonas og hvalen har skrevet en sang
der hæver stemmen som et brød

de to balloner i brystkassen
rejser sig mod himlen
som luft i luften eller lommer i havet

find dig selv i billedets musik
et efterår mellem tænderne

(01:19)

13. november 2011

det usagtes akustik er en krop på gulvet

den hæver sig sænker sig

forsvinder bag

fremkommer over tankens bølge

skummet om den åbne parantes lyser

holder dig vågen lidt endnu

brystet hæver sig som en sky glider fra månen

Der er noget jeg ikke har fortalt dig

siger Jonas højt til sin tvilling i væggen

[01:18]

13. november 2011

adamsæblekompot
fennikel og gyngende undergrund

stryg din bue som du bøjer din pli
spejd, pengegris
der er tunger i havet
som var der massebryllup i maj
tal, hængerøv
der er unger i skrævet
som ville alle havfruer op på land

tågebankekød
skysovs og kæntrende bygning

(01:12)

13. november 2011

sidstesangen

intet kan overgive sig i stilhed

Jonas nynner denne tanke

og hvalen nynner med

det levendes bevægelige akustik

kan ingen bygning overgå

 

[01:07]

13. november 2011

med kalveknæ om kinderne
blodstyrtende
bekendelsessyge

hvem jodler i bjergene
uden at have bind for øjnene

hvem råber i dalene
uden at kende sit rastløse ekko

(01:07)

13. november 2011

på toppen gynger det mest

her er det koldest og lyden er klarest

der går din sang ned som den sidste

mens vinden stryger sin bue over ruten

nordlyd gennem ørets prisme