I 12 timer publicerede Louise Rosengreen og Erik Scherz Andersen 210 tekststykker på ”Hvis skriften standser har den ikke været her”. Vi skrev op imod hinanden og et kort stykke fra Rufus Wainrights sangtekst ”Oh, What a World”:

“Why am I always on a plane or a fast train
Oh what a world my parents gave me
Always
Travelin’ but not in love

Still I think I’m doin’ fine
Wouldn’t it be a lovely headline
Life is
Beautiful on a New York Times”

Det hele startede med indlægget (14:01) og sluttede med (01:57).

Tak til Jer der fulgte med i al stilhed og de af Jer der fandt anledning til at skrive en eller flere kommentarer.

(01:57)

30. august 2010

jeg har det fint med/ at sige farvel ved brug af billedsprog:

se for dig en steward der vinker

(01:55)

30. august 2010

lysreklamerne på rådhuspladsen informerer: at vi er i live/ at vi er attraktive

[01:54]

30. august 2010

jeg har det fint
det er ikke en overskrift
men en understregning

(01:46)

30. august 2010

morgendagens spiseseddel: ærlighed

[01:45]

30. august 2010

øjnene starter og slutter overalt
ansigtet står stille

(01:39)

30. august 2010

jeg klipser mit ene mareridt sammen med mit andet/ sætter dem i mapper/ stiller dem på hylder/ holder mig selv jævnligt opdateret på den front/ konfronterer mig selv med mig selv/ som ordensmenneske

Fiktion [01:38]

30. august 2010

Jeg vender mig under lagnet
i den forstenede nat i din mund

det er så enkelt, når det har med et menneske at gøre,
det er noget andet, når vi indgår i et menneskehav.

Kødet ælter videre på knoglerne
efterlader en smag af nat på ganen

det er så enkelt, når det har med en tekst at gøre,
det er noget andet, når vi indgår i fiktion.

(01:33)

30. august 2010

i morgen vil jeg læse tekstens krummer højt for mig selv med smør gemt i ganen

det er nat/ havde jeg haft et skydevåben havde jeg vækket mine naboer/ før de skulle op imorgen

[01:27]

30. august 2010

Jeg rumsonder dagdrømmen
for her knudes alt fast i én fagt

Tal baglæns for at være
først med det nyeste, det er nu

Bryllupper knopskyder

(01:25)

30. august 2010

hun vil gerne huskes for at være enkel/ men det er hukommelsen alt for kompliceret til at acceptere/ enkelt bliver det aldrig/ når det har med mennesker at gøre/ husk det

[01:20]

30. august 2010

Mundens mørke
og talens sortsnak,
der pludselig giver mening

en hukommelse står glasklar fra glasskår


I aften er himlen nøgen

du altforbarmende
hvem der var hvid i betrækket

(01:18)

30. august 2010

topmålet af ensomhed er at læse kontaktannoncer til sin aftenkaffe

(01:16)

30. august 2010

i den lokale avis finder jeg det jeg leder efter: velholdt kvinde søger mand over 70

(01:14)

30. august 2010

de danske landbrugsmaskiner er tunge og effektive – lige indtil regnen får jorden til at synke i under deres vægt – så er de danske landbrugsmaskiner pludselig tunge og ineffektive – skriver en lokalsprøjte

[01:08]

30. august 2010

Der er et eller andet med det langhalm jeg absolut skal tærske med det lange lys helt i bund

Gemmehjerte [01:02]

30. august 2010

Hun ser sød ud
med sin kuffert
som et andet plettet pelsdyr
trukket efter sig

og simili om øjnene
lige over det knastørre lagen
der dækker hendes smil

(01:01)

30. august 2010

der er en lampe i instrumentbrættet der bliver ved med at lyse/ som tegn på at det lange lys er slået til/ du er ikke ude på at blænde nogen/ det er en maskinel fejltagelse

(00:59)

30. august 2010

hun lægger salt på øjenlågene/ som sminke/ hendes pupiller er agurkeskiver/ det var noget med at den skønhedsoperation ikke gik helt som den skulle/ der undrer hende ellers/ det er jo oftest de bedste læger der vælger plastikkirurgien/ hun smører soja på vipperne og eddike på kinderne/ det er bevidst: hun vil gøre alt for ikke at se sød ud

[00:56]

30. august 2010

Alle biler ligner kaniner
især de hvide

pickuppen over landskabet
bøjet i vinyl

kaninen knepper dine ører
som en bil tilbagelægger
vejene som veninder

lygterne fra side til side

(00:52)

30. august 2010

hun er en spåkone med særlige evner

hun har viet sin karriere til at forudsige forsider

på morgendagens aviser

[00:49]

30. august 2010

Med ansigtet i forsoningens salt
lagt ud på motorveje

vinteren er hvid som bryllup

og du er inviteret
i glemsomhedens uskyld

(00:44)

30. august 2010

til brylluppet sagde alle ja, men det er ikke til at vide om de accepterer omstændighederne af den grund

(00:41)

30. august 2010

til brylluppet var bruden en anakronisme

eller en præsidentfrue fra en amerikansk fortid

[00:40]

30. august 2010

Alle biler ligner kaniner
Alle flyvemaskiner ligner fugle
eller alle flyvemaskiner ligner
Jørgen Leth, han sover i sin seng
mens han kramper sine skyer.

(00:36)

30. august 2010

til brylluppet var borgmesteren klædt i en grøn kappe

der fik ham til at ligne en flamberet fennikel

[00:31]

30. august 2010

Retningssans sender skrift i skybrud

eller

Ved brylluppet var hun den smukkeste skybrud

eller

Skybrudstykker

(00:30)

30. august 2010

hver gang han stopper et øje i automaten er der gevinst

hver gang han stopper et øre i jukeboksen spiller den tinitus på max

(00:25)

30. august 2010

længere nede på listen gemmer en flamberet fennikel sig

(00:22)

30. august 2010

på listen over ting hun ikke bryder sig om ligger lastbiler der ligger i overhalingsbanen på den tyske autobahn i mørkt regnvejr forholdsvis højt placeret

Kort nyt 4 [00:21]

30. august 2010

Elvis i jukeboxen
sammen med Jim,

der kommer ikke meget lyd fra dem i dag.

*

Du forvandler mine øjne til mønter

jeg ser mod himlen og da jeg
kigger ned er jeg enten plat eller krone.

*

Det går hurtigt. Lidt for hurtigst.

*

Mine øjne er blanke og skinner.
Hurtigtog i Danmark nu.

*

Granatæble. Kernehylster. Førstvælger.

(00:17)

30. august 2010

hun har aldrig tænkt over/ at hendes tænder skulle være særligt lige/ at hendes smil skulle være usædvanligt hvidt/ at hendes smil skulle være særligt lige/ indtil han understreger det med en lineal

bilen, den sorte
landskabstonser
faretruende
mod det hvide autoværn

som pladespillerens pickup
tabt på kanten af LPen

højtalernes hvinen i hjulenes
spin

(00:08)

30. august 2010

spyt i mundvigen er en human fortolkning

af pickuppens støvklump

(00:04)

30. august 2010

en fest er altid en nødløsning/ en måde at undgå at skulle opføre sig upassende uden anledning/ uden overskrift

Kort nyt 3 [00:02]

30. august 2010

Papirhatten
er også et skib i en strøm af tekster

sømhoveder i kraniet
og kaniner hen over markerne som sne

*

Murakami oversvømmede i dag Møn
med danske kaniner
der ville spise af Japanerens hånd

*

Glemt definition:
Growl: Hjort ved skovsø

Jeg sætter kryds
hvor vejen flugter
med ideen om at vende hjem

Du skal sætte spor
når sandet i munden
løber for mine fødder

Som en flod skal jeg tale dig
gennem menneskehavet du kender
fra radioens bølger

Vi er et kryds i hukommelsen
en flymotor der sætter ud
så festen nødlander lige her

[23:45]

29. august 2010

Hun er en benløs fugl
altid på øjenvipperne

Hendes krop opløst af radioen
og jeg forelsket med børn til
op over begge ører

Hvor skal jeg sætte kryds
stemmeseddel eller lottokupon.

(23:44)

29. august 2010

jeg undrer mig over hvordan hans krop er sat sammen,
sådan som radiostemmen spreder sig som konversation i køkkenet

(23:41)

29. august 2010

en dag ringer telefonen/ og hun tager den/ og tager chokket forbavsende roligt/ i den anden ende taler radioen/ en studievært spørger hende ud/ hun kan vinde en præmie/ hun kan udlevere sig selv/ hele hendes land kan høre hende fejle/ hun tager sejren overraskende hysterisk/ da hun svarer rigtigt på det afgørende ja-nej spørgsmål

[23:35]

29. august 2010

Jeg undrer mig over hvordan hendes krop ser ud,
sådan som radiostemmen spreder sig som røg i køkkenet.

(23:31)

29. august 2010

der er noget ved radioer/ der altid gør hende trist/ de minder hende om at det er muligt/ at være forførende/ uden at udnytte sin krop til det

Menneskehav [23:30]

29. august 2010

Menneskehav: Befolkningsmæthed

Meta [23:29]

29. august 2010

Lampen hænger med mit hoved
over skyggen på en natarbejder
der ligger på flisegulvet, det billige vinterlandskab

Der er konstateret skrift i ungerne
smitsomme sømhoveder i dagslys og
sneen skratter i radioen, den forbandede dynamo.

(23:28)

29. august 2010

hun har aldrig forstået hvorfor det hedder tidsfordriv/

tidsfremdrift ville passe hende bedre

(23:24)

29. august 2010

hun løsner sig fra hverdagen/ det er snart nat/ hun får tiden til at gå/ med at lave huller i de seneste års skattepapirer med hullemaskinen/ den trænger til at blive smurt/ men hun har vænnet sig til/ at hendes økonomi består af hvide prikker

(23:20)

29. august 2010

hun ruller sig sammen til en benløs fugl

Palmehals [23:16]

29. august 2010

Palmehals: at være hævet over andre

Panserbasse [23:15]

29. august 2010

Panserbasse: forandringsufrivillig

[23:14]

29. august 2010

Flyvemaskinen er et etui
til rejsende i stedmodersans

Solen laver rav i det hele
Altså ikke rav, det er en anden proces,
Processen mod Kafka er en helt anden proces

Emaljens smalle lagen
som en fugl i svøb,

Du har stadig et trækplaster
fra i din pande og ned over
avisens krøllede helside,

Ilden
en bredside over den sagte
ensomme akse

Det skulle hedde sig, sku’ det,
men det blev vist aldrig rigtig til noget.

(23:13)

29. august 2010

hun er aldrig alene med sig selv/ hun kan sidde længe og tænke med sig selv i sofaen/ drikke teen til kanden er tom/ og hun må frekventere toilettet/ hvor hun kan sidde længe/ og falde sammen i ryggen/ og læse gamle aviser/ der er gode at tænde op i brændeovnen med/ men bedre til at isolere for det kolde flisegulv/ hun er helt sig selv/ hun er helt tilpas

[23:00]

29. august 2010

Jeg er forelsket / jeg har det ikke fint / eller jeg har sand i munden / et timeglas sat i gang / fødderne fastnaglet af sømhoveder / jeg foretrækker at være alene / i det mindste / når det går ud over min døgnrytme / når det betyder jeg må dyrke mere motion / for at flygte fra et sekundet ind i et andet / jeg er typen der lyver / eller jeg er nogenlunde dårlig til at sætte ord på mine følelser / følelser der er som vand ind over din kyst / jeg kunne bare godt bruge / at være nogenlunde alene med mig selv

(22:57)

29. august 2010

når han bliver træt bliver han sentimental

det er den farligste kombination

næst efter

når han bliver overtræt bliver han oversentimental

(22:54)

29. august 2010

han er ikke forelsket/ han har det fint/ eller han har det nogenlunde udmærket/ han foretrækker at være forelsket/ for det meste/ når det ikke suger alt appetitten ud af hans spisevaner/ når det ikke betyder/ han bliver nødt til at gå tidligere i seng/ for at nærme sig den næste dag i et højere tempo/ han er ikke typen der underdriver/ eller han er nogenlunde god til at sætte ord på sine følelser/ han kunne bare godt bruge/ at blive nogenlunde udmærket forelsket

[22:50]

29. august 2010

Jeg forstår intet
så meget mere end alt

du træder vander
som andre træder vin

(22:42)

29. august 2010

crawl: at fægte med arme og ben

(22:38)

29. august 2010

jeg træder vande jeg træder vande vævende ind og ud mellem tråde jeg træder vande jeg flettes ind i et net af goblernes arme

Voldgrav [22:37]

29. august 2010

Voldgrav: Ignorancens hagesmæk

Hjertebanken [22:36]

29. august 2010

Hjertebanken: Kærlighedsvekseler

Brystsvømning [22:36]

29. august 2010

Brystsvømning: at falde nogen for brystet

(22:35)

29. august 2010

jeg skærper min lygtesans/ det er aften

(22:32)

29. august 2010

jeg kigger på min mobiltelefon/ for at kunne lokalisere min forventningshorisont (jeg ser frem til at se dig)/ mens jeg glæder mig over/ ikke længere at bære armbåndsur/ der efterlader en våd, varm, fedtplet på armen/ der lugter grimt/ og er bleg som sollys

[22:29]

29. august 2010

I munden er der en blomme / i blommen er der en sten / tyg saften ud af tavsheden / vis dig som en overskrift

(22:27)

29. august 2010

det er svært at være unik idet man er skilsmissebarn

det er unikt at være svært sammen hele livet

det er umoderne at tro på kærligheden

(22:25)

29. august 2010

jeg graver en voldgrav

omkring dig i værelset

så kun dem der har taget svømme mærke

kan komme dig ved

(22:22)

29. august 2010

i en surreel zoo/ sidder en elefant i et fuglebur/ og en abe plukker sine medabers fjer

i en helt reel børnehave/ leger alle forældrene konger og dronninger

Kort nyt 2 [22:19]

29. august 2010

Fest nødlander i sig selv

*

i sig selv i sig selv
bare bare tæer
hjem til hjem mund i mund

*

invitation til afdanskningsbal
og nye sproghjørner

klokken er mange og du er taget til bange

*

du er ikke sådan at løbe om hjerner med

*

Fødderne der bærer de mange nyheder
og præsidenten på jagt efter nye gamle sko at træde i

konen med de bare tæer på klaverets tangenter,
de højhælede forplantet til vitterlighed.

Jeg er [22:11]

29. august 2010

Jeg er Kong Erik

Mine forældre gav mig denne verden / at skrive om
Dine forældre gjorde nogenlunde / det samme ved dig

Jeg er Erik den Røde

Mine forældre tvang mig til at / forlade denne verden
Dine forældre kunne have gjort nogenlunde / det samme for dig

*

Jeg rejser og du rejser mig
fra et sted i din stillekupe

jeg skulle have været med flyvemaskinen
langt over skyerne der ligner skyer

men du krøb under mine lagner af hud
og svøbte dine bare tæer i det fri

(22:07)

29. august 2010

det er bizets carmen du insisterer på at spille på klaveret med dine bare tæer

(22:03)

29. august 2010

hvis jeg vitterligt skulle til afdansningsbal

i høje hæle

ville jeg huske at tage dem af

inden festen nødlandede på vandet

og iføre mig min redningsvest i bare tæer

[21:56]

29. august 2010

I flyvemaskinen hilser jeg på hver eneste medpassager,
der krydser døren.
Italesættelsen af den sociale relation
er en forplantning,
der føder et barn af medfølelse
det tidspunkt vedkommende ville have sprunget
sig selv i luften for øjnene af mig.

(Alle forholdsord placerer os i rette kontekst,
men jeg er tit galt på den)

Men hvis der virkelig skulle komme et barn ud af det,
vil jeg ikke have noget med det at gøre.

(21:53)

29. august 2010

der er ild i min surdej
nyhederne gærer
proces kaldes det
og må gerne lygte af mørk øl

ude foran kiosken

hilser jeg på prinsgemalen

og et par cigaretskodder på deres gravpladser mellem brostenene

hvis jeg virkelig blev tvunget til at vælge

en konge fra bænken at byde op til dans

ville det blive christian den ottende

han døde af blodforgiftning

[21:51]

29. august 2010

det er altid din tur / af skade bliver man klog / værsgo at spis’ / det er altid din tur / i spejlet bliver hankøn / værsgo at se / det er altid din tur / til at gøre dit bedste / for os andre / værsgo at gø

[21:42]

29. august 2010

Der er ild i lunten
nyhederne brænder
brændpunkt kaldes det
og breaking
når øjnene falder fra hinanden
og ned over spisesedlerne
ude foran kioskerne
der aldrig skifter overskrifterne hver dag
som om de nægter at glemme gårsdagens historier
som alle os andre

(21:41)

29. august 2010

hvis du ikke opfører dig ordentligt

melder jeg dig til omnibusavisen

(21:38)

29. august 2010

jeg er gået væk fra/ at lade mig mærke/ af de litervis af kritik/ der vælter ud over mig/ når jeg gør mit bedste/ du kan altid blive bedre/ du kan altid yde mere/ jeg går ikke mere ud fra/ at jeg godt kan håndtere/ endnu en social relation/ endnu en social relation/ endnu en social relation/ godt nok/ når jeg gør hvad jeg kan/ så i stedet er jeg den der er gået over til/ at lade mig tatovere med minusser ned ad nakken

[21:34]

29. august 2010

Situationen fraværes:

Champagnen flyder i flyvemaskinens ædlere dele,
lejligheden sejler, Danmark ligger ikke under vand,
der er jorden der går under skyerne,

Kort nyt [21:29]

29. august 2010

Min avis: oversvømmet
Danmark: spiddet af et hurtigtog på vej over Femern bro
Dit spørgsmål: falder på et tørt sted

*

Han hurtigtog hende

*

Hvorfor finder to mennesker sammen i par
når de alligevel falder fra hinanden
halvvejs gennem hinandens kød

*

Du mærker mig

*

Jeg sidder med skriften til op over begge ører,
Oversvømmet.

(21:28)

29. august 2010

der er gode nyheder hver dag kl. 18.30

(21:24)

29. august 2010

min køkkenvask: oversvømmet

min kælder: oversvømmet

min brudekjole: opløst

min forsikringspræmie: hævet

(21:14)

29. august 2010

hvorfor kaste spørgsmål op i luften

når de går fra hinanden

og falder til jorden som sømhoveder og segl

Flere overskrifter [21:12]

29. august 2010

Nyhederne er oversvømmet
med overskrifter
og tarvelig journalistik:

det handler om priser
på papir, distribution, løssalg,
og hædersbevisninger,
der skal fornys hvert år.

Brysterne skvulper aldrig over
avisspalternes tynde lingeri,

det er politikernes manglende afdrag
på finanserne til gud og hvermand,

og sportsfolk der holder op med at vinde,
fordi de går i seng med deres koner og andres,

det er hverdagens helte riddende
på ryggen af en dagdrøm

og så er der mig selv tilbage,
jeg er begyndt at gå tidligere i seng.

(21:10)

29. august 2010

hvorfor interessere sig for hurtigtoge

når man har travlt nok i forvejen

hvorfor interessere sig for oversvømmelser

når man har en tør smag i munden

(21:07)

29. august 2010

danmark er som et af de eneste lande i europa ikke interesseret i at blive spiddet af et hurtigtog/ vi vil hellere være langsommelige/ vi vil hellere holde os selv udenfor

(21:05)

29. august 2010

hov du glemte dresden: oversvømmet

Vand | spejL [21:01]

29. august 2010

New Orleans: oversvømmet
Pakistan: oversvømmet
Mombassa: oversvømmet
Monaco: oversvømmet
Paris: oversvømmet
Brøndby: oversvømmet
New York: oversvømmet

(20:59)

29. august 2010

det er nemt nok at være bagklog

bag ryggen på en dagdrøm

[20:52]

29. august 2010

Det er mig der fortæller historien eller historien der fortæller mig.
Det er ikke omvendt. Det er ikke begge dele.

(20:48)

29. august 2010

hos grønthandleren udstiller de mugne meloner

(20:45)

29. august 2010

han lever af/ at spille golf på manhatten/ at ramme skraldespanden på den anden side/ af trafikerede kryds/ han stiller med glæde op til fotografering/ golfkøllen langs de bare ben, med sår ind til knoglen

Flere granatæbler [20:43]

29. august 2010

Jeg er tilstanden af bygninger i riget af nyheder.
Til gengæld har de spærret Elvis inde i en Jukebox.

Det er de samme granatæbler,
der ligger hos grønthandleren,
som jeg spiste i går.

Det er lidt vildt at tænke på,
men jorden drejer rundt
og livet starter forfra.

Nick’s Joint ligger på vejen
Broadway
Bono hænger på væggen
og kigger på mig spise en burger
serveret af en ældre tysk
tidligere showdanser, nu er jeg pæn,
måske.
Det er min historie,
jeg kender ikke hendes.

(20:40)

29. august 2010

jeg er i en tilstand af bygning

jeg er i et rige af nyheder

New York Times [20:34]

29. august 2010

Empire State Building
State Building News
Building New York
New York Times
York Times Never
Times New Roman
Neo Roman Fuckers
Roman Fucking Empire
Fucking Empire State

(20:34)

29. august 2010

det er aften og elvis er spærret inde i en jukeboks/ jeg er handlingslammet/ jeg sender misundelse ud til alle dem/ der gør noget for nogen

(20:27)

29. august 2010

hvis denne by er byernes æble vil jeg helst ikke skære ormene ud af dens kød med en frugtkniv før min skærsliber er blevet rigtig rask

(20:23)

29. august 2010

i new york spørger jeg en mand på gaden om vej

han siger: opad er det eneste rigtige

og glem at se dig for

Elvis i New York [20:17]

29. august 2010

Elvis synger så
børnene rasler ud af buksebenet.

Måler du afstanden mellem
menneske og by

Første gang Elvis var i New York
var kort efter hans 20 års fødselsdag.

Måler du afstanden mellem
din forandring

Elvis var altid klædt på til lejligheden
selv i stillekupeen klædt af.

Måler du afstanden mellem
dit sind og min krop

(20:10)

29. august 2010

jeg skal stå op i båden/ den er en havnerundfart/ på søen/ på afveje/ det er et bagholdsangreb/ jeg er gidsel i en turistfælde/ jeg er kold/ det er pistolens skyld/ selvom det er min sweater den er i kontakt med/ er jeg kold/ træt i benene/ på søen/ jeg afvejer situationen/ kritisk/ jeg er bagbundet/ jeg har krampe i min fod/ jeg skal blive stående/ hvis jeg ikke bliver stående/ bliver jeg smidt over bord

(20:04)

29. august 2010

jeg skal stå op til nye uger/ med nye urer/ i guld/ eller med elvis bag viserne