Når jeg optræder, er det umuligt at sige, om jeg føler mig som en mand eller kvinde. Hvad jeg føler findes ikke i det menneskelige ordforråd.

I 12 timer publicerede Lars-Emil Woetmann Nielsen og Erik Scherz Andersen 136 tekster på “Hvis skriften standser har den ikke været her“. De skrev op imod hinanden og citatet “Når jeg optræder, er det umuligt at sige, om jeg føler mig som en mand eller kvinde. Hvad jeg føler findes ikke i det menneskelige ordforråd.” som Patti Smith engang har udtalt.
Det hele startede med indlægget “Det blå er en farve[14:05]” og sluttede med “I system [01:59]“.

Tak til alle de fulgte med og til dem som lagde en kommentar.

I system [01:59]

Kvinderne mangler
den ene akse i et koordinatsystem

*

det er sådan, sådan cirka
et ben i næsen
betyder ikke at du skal ud og have nye støvler
der kan trampe
på dem der har arme der kan nå rundt om hele verden

KODA (01:57)

Du vågner virkeligt og følelser
et vitterligt spøgelse går gennem
din krop når den er mange nok
og sætter et spejl frem foran sig selv

80eragtig spejlningsmetafor må lige likvideres

Jeg har siddet længe på min røv
dagen er væk som dagene
dette megahårde vilkår
lad os rejse os som en slags mennesker

ok allright?

Tvekønnet [01:52]

absorberer øllet som
verden tager sig af min krop
her er jeg
med tøj på nøgen

flæsket masseres
af sproget, du taler direkte
formelt og lader følelserne
sidde udenpå

blodets udspring og udløb
er kroppens kredsløb om sig selv
en akse uden tyngdepunkt
omkring et han- og hunkøn

Nedskrivning/ophævelse (01:47)

Blomkålslignelsen steger længe mine venner
hjortetakker på sin vis en semantik
men kun så længe det vender sig
i noget nær næppe – og støv

Støvet må flygte som en røver gennem natten
er det sandt?, så er det sandt
men indtil videre kun et maskebal
vi optræder jo uden ophævelse –

[01:42]

støvet har hænder
der griber helt ned i lungerne

de tøvende ænder
der spiser af min hoste

Sandt eller falsk [01:38]

ingen bryster og dog så kvindelig en list
ingen nosser og dog så maskulin en arm

her spiller kongen sig selv helt ud
med tokroner på hvert øjenlåg
flygter han som en røver gennem natten
med tiden som gidsel og mørket som vidne

der er intet fingeraftryk i en drøm
intet vandmærke i gråd
det hele lugter langt væk
af hjemmelavede regler og dårligt skuespil

mange bryster, få hænder (01:31)

3333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333333

5
5

Så er der fest [01:29]

Jeg drikker øl og lader
vennerne blive natten over,
der er udsigt fra ganens balkon
og naboen holder fest.

Vi maler halsen med smag
som var det en farve (den blå),
det er nu brysterne danser
og jeg har alt alt for få hænder.

begyndelsen på enden (01:29)

Sorte fugle tegner linjer … flugter
på tværs af disse modernistiske kraner
mit sultne hjerte har sagt op
som min nederen hjerne.
Jeg savner min elskede
Mit stakkels håb lukker sig som en hånd
Jeg har fanget mig en fugl
Jeg har tabt mig selv
Jeg har givet det hele
Der er ikke mere at komme efter
Men dette er ikke slutningen
Det er blot begyndelsen på enden
Mange vil dø
Det er den pris vi må betale for vores frihed
Vi betaler for vores frihed
Jeg ødelægger lige lidt
Denne lange nat
Denne evige nat
Råb af månen
Grin af stjernerne
Hop og dans

Hungry hearts [01:23]

Jeg er et menneske, ikke et sprog;
du kan definere røven ud af bukserne på mig,
men selv når jeg er død, vil jeg forandres
og mætte dit sultne hjerte

kast dit lort i havet (01:18)

Jeg er en haj uden grund
Med en kanin i min mund
Det er en mærkelig ting at støde på i havet
Men hvad gør det den fylder jo gabet

Jeg er en haj uden grund
I et hav uden bund
Og jeg ikke længere sulten
Nææ, jeg er ikke længere hungry.

Magnetisk [01:12]

jeg har tidligere slået en kanin ihjel
men det hjalp ikke
for min medsammensvorne fandt på en ny
hvergang og selvom han beskyttede den
og sagde at jeg ikke kunne slå den ihjel
var det lige netop det jeg måtte

penetrationen er i sig selv ikke vigtig
det er mordet heller ikke
men som der skal kendes forskel på
morder og offer
skal der kendes forskel på udøvende
og modtagende

født i december (01:06)

Jeg åbner munden og ejakulerer
Udover spisebordet eller laptoppen eller hvad
Min kone måber
Mine børn måber og brækker sig
Og englen, den skyldige, henter roligt en klud
Tag det roligt børn
Det er bare Herren der kommer

Scenen [00:57]

jeg står på scenen badet i lys
og ved ikke hvem der udfører penetrationen
jeg åbner munden og mærker
erektionen gennem første,
anden, tredje og så resten af rækkerne

der er næver i vejret, de fistfucker luften
som fandtes der ikke større fornøjelse

fedt i december (00:57)

Medens mindre vil gøre det i min stakhalsede
sædvaneflikflakflaske og langt og længere
bare således nærme gabets hårde stok
og strikstrække mindre endnu
at det blander sig og sætter sig
som fedt i december og herfor
men dertil at forlænge som en regning

Konkret med KK [00:49]

som kødet om knoglerne ligger asfalten mørnet om byen
der er træer langs søerne og falske fornemmelser for natur
hvergang sneen lægger sig over København

den konkrete by i det konkrete digt

kødet er ikke kød, det er kvinder
der går på gaden og optræder i mine fantasier

træerne er ikke af træ, det er et spastiske sprog
hvor grenene vælter rundt i vinden

sneen er ikke sne, det er skum på mit øl
latteren bruser og lukker natten op

velkommen inden for, velkommen

fed friture (00:47)

Dagens dampede løgne
serveret præcist på et fad
med lange sansninger vendt
i fed friture og lutter lagkage
hertil koks champagne og
lette lumske politietikker.

automatskrift (00:38)

Det glimter som en arabesk og min hat kunne være en kanins, men, hvad er det der strømmer frem gennem gadens mørnede asfalt, det er bare blodet fra et gammelt massemord som ingen kan huske, der er sprunget læk ligesom byen iøvrigt på sådan en fredag hvems 3 må drengene lege med, åh, så simple de er, er der snart ikke andet end disse funktionærer, der kan siges at blive til det virkelige, en skov vokser op omkring ørerne på os og skaber falske fornemmelser af natur, naturen er på retur så det ligner snart ikke længere noget, som vi (menneskeheden) ikke har skabt, jeg stræber altid efter at være flink, selv når tåberne har rottet sig sammen som en flok fisk, åh, havet, himlen, træerne, døden, min elskede, har vi snart skabt et rum, der er poetisk nok, og ikke mindre falsk, ———- kønspolitik: begærsobjekt 3, funktionærskrift, må jeg være fri?

[00:35]

når barnet ligger i en slynge
om halsen og trækker vejret
er det naturens måde at lære det
om genbrug og basale rettigheder

der findes ikke luft, der
ikke tidligere har været i et andet menneskes lunger
der findes ikke luft, der
ikke tidligere har været udsat for en fysisk forandring

møder kunstneren verden
med en åbenhed større end Guds port
vil kunstneren have mælk nok i brystet
og nosser nok mellem benene

til at skrive om en verden, der
endnu ikke findes i andet end den bog der ikke er trykt
til at skrive om en verden, der
endnu ikke findes i andet end den ufødte læsers hoved

Digtets flanger (00:25)

Jeg sætter digtet til denne aften
og aftenen strømmer gennem digtet
og digtet strømmer gennem aftenen
og jeg sætter mig selv til den anden ende
og jeg strømmer gennem digtet
og digtet strømmer gennem mig
men det er ikke nok
jeg sætter digtet til dit nøgleben
og nøglebenet til byen og byen
og jeg sætter byen til tinge
og tinge til krage og krage til sig selv

Køn [00:19]

Kan du vælge dit køn gennem sproget
kan du vælge din alder, din nationalitet,
din attitude er bare en lille
fisk i vandet,
hvor alle fisker,
fordi her er fisk.

Kan du tale med umenneskelig styrke
med umenneskeligt talent, tyngde
din umenneskelige tunge er en rød
kanin i hatten,
hvor alle kigger
fordi det er et cirkus.

(00:18)

Knoglerne sætter sig på huden
der berører en fremmed
tøjet er klamt i natten
sekunderne utrøstelige børn
skyggerne ligner græsmark

Fem variationer over gråd [00:10]

der er gråd i natten, som var der gået hul på et englebarn

barnet skriger som spredt vasketøj

sekunderne er utrøstelige børn

knoglerne er møre af børnesorg

*

der går et ekko gennem skoven
der er fart på støvlerne
ekkoet vinker til dyrebørnenenene

fiktion (23:58)

Torben tager flugten. Det er præcis samme rute som sidste gang. Han kender de alternative veje, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Det er en realistisk flugt, men ikke mere end, at der er en vis spænding forbundet med muligheden for at blive opdaget. Et barn spærrer pludselig vejen. Det hyler som en sirene, men hvordan slukker man det? Torben standser. Det er sent på eftermiddagen og skyggerne er blevet lange. Sandheden er vel, at alt kan ske. Men milionen er i tasken og tasken er i hånden. Det er ingen fiktion. Torben springer over barnet og kaprer en rød ferrari, der holder for rødt. Han truer føreren med sin pistol, en Luger. Han dræber føreren med pistolen. Et kort bang. Et fint lille hul midt på panden. En elg, for Torben er allerede i Sverige, står roligt og betragter bilen suse forbi. Hverken elg eller Torben bider særligt meget mærke i det, og hvorfor skulle de også det. I Stochholm tjekker Torben ind på Berns hotel, hvor han skal møde sin kontakt. Kontakten er ester, men han er ikke til at stole på. Han nakker Torben og tager pengene selv, men bliver så selv taget … af politiet.

Den forkvakledes rablen (automatskrift) [23:45]

gentag flugten i præcis samme rute til du kender dens alternative veje
det forklarer den iboende konflikt i teksten der udøver fiktion på realismen

der er en vis spænding forbundet med muligheden for at blive opdaget
risikoen for at blive spærret inde er til at overse som et barn man ikke kan slukke for

gentag historien til der kun findes netop en af slagsen og lad så skyggen vokse i takt med lyset
den forhastede lyd er nonsense men også en kærlighedserklæring til sandheden

(23:39)

Mine dansede ar cirkulerer hjemløst
uden fortvivlelse og uden for kategori
jeg griber det løse i flugten
ødelægger lige lidt
og spreder mig som en fugleflok
der har fået nok af hinanden
men vender hjem i det samme

Tøvende [23:32]

fremtrædende medlemmer af
bevægelsens pludselighed
den forkastede lyd
der cirkulerer hjemløst

fordi kønnet er tvivlsomt
tøvende i sin karakter
ikke en svulmende rockstjernepik
er en performance ikke kønsløs

giv hjertet massage
med små pinde
sendt gennem øregangene
som en forvildet kærlighed

(23:31)

Et andet blik i 3
sømmet i bund du
jeg bladrer dit blakkede
når du frem er du død
ingen skal komme da
grav dig ned nar
jeg tramper på dig
du nærmer dig
bette w-w-ven
denne gyldne tid
det sejler som på en sø
sy lige lidt sammen
før du går ud og handler der
og glem ikke endelig ikke
jeg drejer dig lige en til –

Når jeg [23:27]

når jeg graver mig ned graver jeg mig ned som om jeg ikke graver mig ned
når jeg kigger dig i øjnene øjner jeg dig som mine øjnes øjne
når jeg tramper tramper jeg som om jeg tramper

Diode til Ballerup (23:21)

Lidt uden for Ballerup finder jeg mig selv
en eftermiddag i oktober
min hår er vådt og jeg kan ikke se
et øje frem for mig
hvad gør jeg her?
Jeg går ind i et hus
det er selvfølgelig et parcelhus
som er ret almindeligt
de sidder derinde og hygger
hele familien
alle elsker hinanden i den familie
men det er ikke min familie
fatter jeg endelig
hvorfor Ballerup ikke er for mennesker?
Nej, for det er en løgn
det er et rummeligt fællesskab
som netop er meget menneskeligt.

Koncert for massemordere [23:20]

jeg lægger støvet styk for styk
i et tableau af støv

*

dokumentationen kan findes i lyset mellem linjerne
stilheden er altomfattende, betydningen derfor massiv
morderen er vedkommende der først tænker
på den kniv alle andre har lyst til at føre igennem
luften

Tungen [23:11]

tungen eller fingeren
løftet som en stok
over sten [se: magi]

den fede tunge
er også kendt som
den sarte slange
fra mundens hylster
hilser den på hver en gæst
og vipper ham ned i mavesækken
indtil kongen giver kringle

Den forbandede nyder (23:05)

nyderen har taget kringlen fra barnet
der stikker i et hjerteskærende skrig
men han føler ingen skam
nej
han føler ingen skam
han roder rundt i munden med tungen
og pudser sine tænder
han tænker på hvordan han kan slukke for barnet.

Den forbandede snyder [23:02]

snyderen har taget kringlen
og sidder nu forbandet
med fingeren og
roder rundt i munden
for at skrabe den klæge dej
af tænderne

tre timer endnu (22:56)

tre timer endnu
og ingen hjælp at hente
vi er alene på denne båd
der ligner et kontor
Erik skriver lidt om demokrati
jeg finder bare på noget
drikker lidt kaffe
spiser lidt slik
og ryger en smøg
endnu en dum lille tekst
endnu et dumt lille digt
så langt vej endnu

Kringle [22:54]

Grav dig ned i litteraturens kringle

Det er med kanel og se
du kan bryde brød som du bryder med andre

Sproget er din ven,
hvis du behersker det

Du kan afprøve dine demokratiske principper
drikke kaffe til sent ud på natten,
mens du venter på at vandet koger af sig selv

Det er kun et spørgsmål om at forestille sig det
lyve lidt og så komme videre.

Der er kaffe og kringle og det er litteraturen der betaler.

spørgsmål (22:45)

Hvis mit indre bredbånd stinker fordi forbindelsen er dårlig, især hvor jeg bor, og selvfølgelig til verden?, hvad gør jeg så, og hvor går jeg hen? Hjælper det på forbindelsen, hvis jeg skifter udbyder? Hvis jeg graver kabler ned? Og hvad sker der, hvis jeg kobler helt af?, bliver jeg så formel?, og som sådan, findes jeg så stadig?

Rejs lidt kapital og skriv dig ned [22:43]

sproget har militærstøvler på
og en che guevara tatovering

teksten skrives uden kendskab
til henrettelsens pædagogik

universitetet eller universet
det er for langt ude der ude

Hvid terrors farverige drone (22:35)

Under 00ernes store terrorfestligheder
hvor alle verdens folk var inviteret
dukkede en tingest frem, det var en drone,
det var statens lille overraskelse
og hele folket jublede: se dronen!
se hvordan den kaster sin fine lille bombe
og børnene klappede i hænderne
det var fantastisk at se på
og lemmerne fløj gennem luften
så det sang i kroppene og blodet sprang!

Uvirkelighed [22:27]

vi taler altid om papiret
den hvide terror og aldrig
om TVet
den farverige drone
der sender vores øjne i kredsløb
om vores kroppe
med tøj på
og ord i munden
der ikke rigtig kan bruges før
til næste års næste år

vi taler altid om bøgernes rygge
der vender ud verden og aldrig
om ansigterne der blotter sig for de
maskinskrevne bogstaver
på fødder med militærstøvler,
der spreder punktummer som
landminer. Red en læser og stop
spredninger af klyngekommaer,
eller landminer, der får læserne til
at flygte fra bogen ud i den virkelige
uvirkelighed.

(22:20)

Lad os gå noget ud sammen
Når vi nu alligevel er igang
Med alt denne nedskrivning
Af alt det vi ikke kan finde på
Som vi ikke aner
Og ikke aner hvor kommer fra
Eller hvad det bliver til om
Det bliver til noget
Det gør det måske
Men ikke ngoen jeg mener
Det bliver ikke til nogen
Vent lidt, jo:
Der var Torben sgu.

Automatskrift [22:18]

det er dem der er os, det er mig der er dig, det er dig der er os, og ingen der er hvad jeg siger jeg er,

jeg taler mig frem, du tager dig selv tilbage, og sådan er bevægelsen i forandringen

du vil ikke være et insekt, jeg skal være en kamelsluger, papirtiger
du kan ikke dechifrere mig som en ligning, jeg kan ikke lade det hele falder fra hinanden

på papiret kunne du sagtens være en løsning:
en serviet til at tørre gråden op fra gulvet og sorgen på mine kinder, din perverse stodder

Reinkarnation: [22:13]

jeg stammer fra jeg
og du af dig selv
og vores ideer
er derfor vores ideer
som vi brygger videre på

der er en klar parallel
mellem mit ophav, Hr Andersen
og jeg selv i form af Hr Andersen.

Til Erik (jf. Rane) (22:08)

En sten er en pind er en pølse er en elg er et menneske er en elg, nej det er forkert. Stenen er ikke en pind, men den er heller ikke ikke en pind. Pinden er ikke en pølse men den er heller ikke ikke en pølse. Pølsen er ikke en elg men den er heller ikke ikke en elg. Elgen er ikke et menneske men den er heller ikke ikke et menneske. Mennesket er ikke en elg men det er heller ikke ikke en elg.

Nytår [22:03]

Med støvlerne på fødderne og
papiret under asfalten
som en hemmelighed
om opstandelsen,
(der stikker noget ud af frakken
to hænder,
der hænger som penge på et træ)
venter vi på, at afsløringen realiserer sig selv
i et nytårsfyrværkeri.

Papiret er skåret i lige store stykker
og der er påtrykt tal og bogstaver

Der skal alligevel tusind sider til
for at kunne købe en lille bil
det kunne være den VW
der er kørt gennem en skov
af tekst før teksten var en skov

Sådan fungerer pengene bedst
hvis du ved hvad du vil bruge dem på
så får du noget for pengene,
det er nytårsraketvidenskab.

organisationen (21:54)

En organisation ville gerne udslette sig selv, men det var der ingen der ville tro på.

En organisation, der gerne ville udslette sig selv, samlede en søndag sammen til sin egen udslettelse med det formål at forsvinde.

En organisation, der ikke havde nogen mening, ville gerne udslette sig selv, så den ansatte en ny chef som var så inkompetent, at det ikke kunne gå andet end galt, så det gjorde det selvfølgelig.

Det gik grueligt galt, det gik så galt, at omverdenen opfattede en succes, og chefen blev kendt og efterspurgt vidt og bredt og hans løn gik op, og organisationen blev ved at få flere penge, mange penge, ikke på selvdestruktionskontoen (der skulle bruges på bomber), men på den anden konto, fundraiserkontoen, og hvad er der så at gøre andet end at blive ved med at rejse den kapital og vokse, vækste, vokse?

Rejs kapitalen! Kom så! Rejs kapitalen!

Mere automatskrift: lidt om indgange [21:48]

Du vender en chokoladefrø i dit savl
mundens hule er et bundløst skattekammer

*

Et menneske har så mange indgang
for at kunne servicere hele verdens efterspørgsel.
mundens hulrum er en bureaukratisk indlagt pause
for at sikre at alle er lige store,
når de skal ned til kongen.

Demokratiet ville aldrig fungere uden kontornusserne
dem der kun anvender kopimaskinerne ved juletid
og klør kollegaerne bag ørerne som var kollegaerne de hunde
som de havde arbejdet sammen med hele året

*

Pres læberne sammen som en hønserøv
jeg har sagt det før, men det gør det ikke til en gentagelse

Et hul er kun et hul, hvis det kan dækkes til.
Et hul er altid et spadestik dybt, det første og sidste
afhængigt af hvilken rækkefølge du kigger på det på

Munden kan stoppes med en sok, øret med en kæp
røven derimod udvider sig for hvert spadestik

*

Blodet dufter sødt og smager mørkt
i næsegangens lukkede kontorfællesskab

*

jegmigdigt (21:39)

Det er mig der er dig men dem der er jeg
og det er det jeg er dig der er ham men hende
nu bliver vi til og jeg kan blive den der
eller et insekt, en spyflue eller måske et træ, en eg
noget står for tur men det er ikke mig
der er dig men dem der er jeg eller ham men hende.

En venlig hilsen [21:35]

en venlig hilsen til vores dræbte fjender
vi kan ikke være andet bekendt
selvom den dekadente ungdom ligger i sengen med
dynerne som skyttegrave vendt mod verden
og sælger deres gratis holdninger

en venlig hilsen til vores dræbte forfædre
vi kan ikke være andet bekendt
selvom den fordrukne alderdom sidder på kontoret med
kontoudtrækket som patronbælte vendt mod verden
og skyder med store bogstaver

drone (21:29)

En blanding mellem en frø og en colaflaske
som en drone i mundens hule rum
en venlig hilsen til vores dræbte fjender
effektiv byfornyelse og gennemsnitlig dør
kravens lovgiver og blodets søde duft.

Eksistens [21:26]

hvis et træ vælter i en skov
og ingen hører det
har der så været en lyd

hvis en pige synger i sin hårbørste
og hendes mor hører det
tænker hun så på LSD, svedige roadies
og små rifter omkring anus

et hus er kun et hjem
hvis der også er et ude

det handler om at gå i seng med gråden
det handler om at sluge sorgen
det handler om at starte forfra hver morgen

Tanker til et tog, der er kørt [21:17]

person perron person perron person perron person perron person perron
penge hænge hund og kat, hankat hunhund, bussen og fingrene og bussen
den kører skrattende haiku-hikkende i hak zig zag symaskine matrone patron

fuck (21:15)

Jeg er fucking ligeglad

Jeg er fucking fucking

Totalt fucking ligeglad

Det rager mig en fuck

Åh ja

Fuck det

Fuck det

Rockstjernen [21:12]

Rockstjernen står på perronen længe før
hun er en perron.
Dengang vidste hun endnu ikke,
at hun ville blive kendt for sin sangstemme
og i stedet stod hun der og fuldendte
et lidt komisk stilleben.

Rockstjernen [21:11]

Den navnløse rockstjerne er en kvinde
i hud og hår
det er lidt en tilfældighed
for sandsynligheden for at det havde været en mand
var nok større

Når jeg siger rockstjerne
så tænker du på en du kan kneppe

Hun er fucking ligeglad
om poesien dog bare fængslede hende
eller pålagde hende en forpligtigelse

i stedet for alle de følelser der lagde hende ned
en efter en.

Primitiv lyrik (21:11)

En mand der havde gået længe
Rundede et gadehjørne
Og mødte sig selv eller det der ligner
Nej det var selvfølgelig ikke ham selv
Det var bare en rockstjerne der havde klædt sig ud
Som en perron
Og manden lignede en perron
Det sys han hvertfald selv
Men han havde også nederen på
Det var derfor han havde gået så længe
Så kunne han gleme en deadline f.eks.
Men det gjorde han selvfølgelig ikke

Det er ikke et haiku [21:02]

i en pøl af stress
sprækker asfalten
som en bog taber sine ideer

hvad var der i mine lommer
jeg tror jeg har tabt det

*

i pilleform
venter en lille overraskelse
og en himmelvendt rockstjerne

rank og struttende til ære for
det malkende publikum

*

alkohol er naturens blod
vi drikker for at komme lidt tættere
på det der er for tæt på
lidt længere væk fra det der ikke findes

(20:57)

blodigt blodigt at forglemme
blandt det mindre det store
igennem endnu en portion tid
hvad var det vi diskuterede på den bar?,
nuets problem, identitetens, fællesskabets
kønnets, regeringens, jegets, poesiens
og klimakrise og hvem henter næste omgang
og hvad med kulturen og etikken, ja, etikken!

blå viol (20:50)

Sur advokattaberens mund godt fast til keyboardet
hertil en fin lille pille og blå viol i øret
nakken er totalitær så vend den som en hingst
med øjet pillet ud og blodige blodige rifter omkring anus
brug den fornuftigt
sæt en en klemme omkring den sprukne næse
men genkend ikke det der kommer ud
du må trykke og slå brug gerne redskab.

Pokerpjevs [20:40]

jeg jager hånden gennem luften
den smelter sekund efter sekund
for derefter at genvinde sig selv

det er kongen fra kortspillet der er tilbage,
han lægges på bordet for at trumfe
hvad end der måtte komme af par
hjerter eller et royalt skylle

(20:35)

Røveren elsker postbudet fordi hun er så rød
og så sød og brevene er minder fra ukendte egne (!)
og minderne er kære når man er abstrakt
eller bare ikke særligt elsket fordi man røver
og flygter uden at udstikke en kurs som andre kan følge (det er lissom meningen med flugten).
Røveren hilser alvorligt på dig (hvor blev postbudet af) men hvem ved
om der stikker noget under. Noget stikker
i alle tilfælde ud fra hans jakke. Det er en Luger.

Scenen er sulten, hvis du har taget mad med [20:30]

Scenen er bygget af den slags grammatik
man ikke lærer i skolen:

der findes folk der har så meget sceneskræk
at de ville falde død hvis de skulle indtage den

andre ser det som en krig, der skal vindes
en besættelse, der kan trække ud, hvem ved

og så er der dem, der helt glemmer sig selv
og omgivelserne.

[20:26]

hvis jeg går ad den flugtrute
røverne betjente sig af

er jeg så den de flygtede fra
eller er jeg slet ikke på det rette spor

jeg ændrer verden, men forandrer jeg den også
når jeg principløst forvalter min tavshed

(20:22)

tungen kan være hvadsomhelst
når den trækkes op og ind i hjernen
som deder dimser man blæser i ved nytår
for at markere at noget skulle være forandret …
spis en torsk
slå et brag
slet dig selv
så gør det ikke så ondt på nogen eller noget …
forsvind i sofaens døde hud
en forandring har også i dag fundet sted
slå lidt med tungen eller vent lidt med hjernen
du kan være længe væk
asfalt, blommetræ, fennikel –

Tungen er [20:14]

tungen er en klippe
den er rød som julen farver pengepungen mørk, blødende
tungen er en strand
den er hvid som sneen dækker en by i forvintring
tungen er et menneske
det er levende som maskinen der står i fabrikken uslukkelig
tungen er kødet
det er det der tæller, det er derfor vi gør ting med vilje

(20:11)

låge gennembrydes at grammatisk køn
men lukker sig således så det ser ud
som en forandring finder sted
noget gror frem af armen
f.eks.
ganske almindelige ting
cykel, paraply, rygsæk, laptop, etc.
kendes ved deres funktion
for at give mening må X kobles på
som en klemme.

Automatskrift [20:05]

Vinduerne er ikke et billede
men en tekst om at have piercinger
i brystet
i et forsøg på at udmanøvrere pornografien
i fremstillingen af den nøgne krop

Det er lige meget om du lukker vinduerne op
for publikum kan se lige igennem
om du er mand eller kvinde

Havde vinduerne været et billede
måtte du selv forestille dig det geometriske
fordelen ved ord er at de repræsenterer sandheden

Seksualiseringen af kroppen er et vilkår
der kan fraviges, hvis blot man slører hensigten med objektet
for at nydelsen bliver et ubeslutsomt hug med sværdet mod klippen

(19:55)

At spænde sig selv op i et træ
for i det mindste at kunne falde ned
beviser ikke nødvendigvis at man ikke kan andet
– lad os blive i det almene –

At spæne igennem en skov
for i det mindste at kunne blive væk
er det en flugt?

Hvis du følger fuglens flugt
med øjnene når dit blik er ude
så forstår du, hvad?

Det rablendes forkvaklen [19:54]

skoven forklædt som træer
fængsel forklædt som museum
dyr forklædt som føde
krigen forklædt som bureaukrati
hænder forklædt som hjælp
cirkus forklædt som parlament
opmærksomheden forklædt som tavshed
hunden forklædt som løve
friheden forklædt som lovsamling

Opmærksomheden er tavs som natten [19:44]

når tavsheden bliver for omfattende
når opmærksomheden bliver et sultent dyr
når natten bliver mørk som kaffe

så bliver stilheden den eneste dør
så begynder kødet at rådne
så begynder det hele at koge

hvem andre kan lukke vinduerne til dit sind
hvem andre kan slagte hunden uden at røre en knogle
hvem andre kan brygge en historie så sort

Opmærksomhed [19:27]

opmærksomheden er som en selvbestaltet idiot
der undskylder sig selv på forhånd uden der egentlig
var grund til at være til stedet i første omgang

opmærksomheden er som den kastrerende hund
hvor dine lange nosser hænger om anklerne
når du bliver taget med bukserne nede

lidt lissom et digt (19:24)

En dag da jeg var en tur ude i den ret så komplekse bymaskine
tænkte jeg lige over hvordan det dog kunne hænge sammen
med alle de mennesker
og jeg så at den var smuk, byen, civilisationen
at den var natur med samme ret som en panda eller en måne
men det var så også – tænkte jeg videre – fordi at naturen også var en maskine
produkt: forandring i det entropiske niveau, ak, ja, men så var det jeg også lige tænkte over
hvad
og på om byen var perfekt orden eller total kaos. Det ku jeg ikke lige svare på.

DEN LITTERÆRE EUNAR (19:12)

Den litterære eunar åbner lovsamlingen
han slår sig selv i hovedet med den
som to direktiver der er gensidigt komplementære
men så opstår en forsamling.

(19:08)

& dermed drejer det sig
stativet hvorpå det &
kommer til syne mens
jeg

To brødre [19:07]

DEN POETISKE TRANSVESTIT

han sætter bogen på plads
med ryggen til kunderne
siderne er tætskrevne
og dufter ubrugte

DEN LITTERÆRE EUNUK

han åbner bogen
med ryggen i hånden
siderne er farvelagte
og dufter ikke af noget

(18:59)

En velvoksen mand stor og grum at se til i et supermarked
nakker tre avocadoer for en tier; det er fede frugter; manden
skylder bagefter ingenting; det er så let at splittes ad
(at det ikke rigtig længere giver mening i samme omfang
som dengang da det hele da hvadsomhelst gav alt for meget
– så det var det same altid) når man er i supermarked, der.

Den frie hånd [18:55]

Man skal ikke save den hånd over
som man selv spiser af

den vil kravle væk i en pøl af blod
ud over bordkanten for at finde føde

åndelig forstås, litteraturen skal skrives
ikke lires af i et tempo så hurtigt at tiden forsvinder

[18:47]

Munden er til for at du kan indtage den føde, der får dig til at vokse i diameter
og røven er til for at lukke lort ud. Ikke omvendt, tag dig sammen, mand!
Skoven er til for at fuglene kan bygge rede i træer og samle kviste fra buske,
men hvis jeg nævner søen, så er det en dårlig kliche, du kan sejle rundt i.
Naboens hæk er til for at afgrænse hvad det er dit og hans
og spørgsmålet er så om det i virkeligheden er din hæk, statskapitalist!
Naboen er til for at du kan låne salt til ægget, så der er andet end smør på brødet
og nabokonen er til for at du kan begære hende over den hæk der bare vokser og vokser.

kondensering (18:42)

Jeg vil være tavs i 2011
hoppe ind i året med kys og kram
men stumt.

Jeg vil samle andres ord og gemme dem
indtil jeg igen har noget at sige.

Men forbytte vokaler, konsonanter
gøre meningen plastisk
frigøre sproget for følelser.

Betydningen findes i tavshed
ordene kan du få:
Jeg vil først sprede mit sprog
når jeg er blevet slået ihjel.

Næste år vil jeg være tavs [18:34]

Næste år vil jeg være tavs. Lige fra klokken kimer året ind
vil jeg hoppe ind i det nye år med kys og kram, men undlade
enhver anvendelse af stemmen.

Jeg vil lytte til folk tale for at samle deres ord og gemme dem
som et forråd jeg kan bruge, når jeg igen har noget at sige.

I det stiltiende samtykke vil jeg forbytte vokaler og flytte
konsonanter, indtil meningen er konstrueret i en ukendelighed
og derved have vasket mit sprog for følelser.

Det er i stilheden betydningen findes, resten er bare ord og
dem kan du få: Jeg vil sprede mit sprog, når der ikke længere
er et jeg, altså mig, i det.

Kedeligt digt (18:30)

Den vestlige verdens despot det singulære
træder frem som en statsmand jeg hilser
fra det dæmoniske, uha, lad os blive autonome
sammen eller hvad kalder man det? Selvdeterminerende
neoliberalistisk røvhul ligger lige på tungen
lædersvin, lad os bygge os en fin lille nation
så vi kan gå ordentligt i krig som et fællesskab
som kun et fællesskab kan gøre det
men en anden dag jeg skal lige ind og høre noget rock
og blive lidt væk i mig selv, veninden
også kendt som det kvindelige, det magtfrie subjekt
står lige på sidelinjen og stener lidt –
der er børn der skal fødes.

Fred [18:22]

digtet er et billede
der hænger på min væg
du er et billede
der står malet med store bogstaver

glas og ramme og det hele
sådan og sådan og sådan
scenen er din scene
hvor du kan være fred være med dig

Tørklædelæge (18:18)

Tørklædelæge spred dine ben
en fin lille trille
tørklædelæge sut min pik
du er en trodsig lille tøs
tørklædelæge, yeah, tørklædelæge
læg dig, læg dig ned
lad vær at være en fremmed
og spred dine ben, for mig.
Yeah. For mig.

[18:16]

munden uden tunge
er en vind uden vejr
et minut uden sekunder
er mine følelser barberet
ned til et sprog
hvor der ikke skeles til
han eller hunkøn

digtet er et billede

Muskel [18:03]

Manden samler sine læber til en hønserøv
uagtet symbolikken der henviser til noget
som ægget der aldrig bliver
kylling og munden der er mørk og
ensom, tungen trukket tilbage så han kan
lægge an til en lille trille

(18:01)

J insistrr

Zebranakel (17:56)

Jeg bliver lige Zebra et øjeblik
(jf. baggrunden. Se LIVESTREAM)
en stille brise bræger henovr savanne
en løwes lugt
min egen flugt
løbe som vind
blive ædt til sidst.

[17:45]

vi viger fra vi
fra viger vi fra
vi viger fra vi
fra viger vi fra
og viger fra

(17:43)

Vi bliver vi til
til bliver vi til
vi bliver vi til
til bliver vi til
og bliver til

Gentagelse [17:41]

jeg skriver det samme igen og igen
det er ligesom konceptet med at trække vejret

graven er åben som en bog
barnet er lukket som en kirke

spring op og kom her ned
i hele verdens verden

Det gør jeg [17:37]

jeg står her ikke for at du kan se mig
men det kan du
jeg siger det ikke for at du skal høre mig
men det gør du
jeg venter ikke på at der skal ske noget
men det gør der
jeg drikker for ikke at blive tørstig
men det gør jeg
jeg ligner ikke noget for at det skal ligne noget
men det gør det
jeg rejser ikke for at komme hjem
men det gør jeg
jeg lukker ikke øjnene for at kunne se
men det gør jeg

Ok ok. (17:32)

Daske danske drømme fedt
Blive nerve dyppe dø

Det ligner ikke noget
Det bliver for længe – til

Jamen hvad skal vi så med det samme
Men hør hvordan skal vi kunne skulle skelne

Daske danske drømme fedt
Blive nerve dyppe dø

Ok okay. Ok okay. Ok okay.

blåt (17:19)

Blåsommelig sensommerblå blåt ansigtsblå. Mimer det blå. Bider af det blå lille dreng, dog. Og derefter. Herefter kan det kaldes det blå, det blå. Noget vil virke ivrigt for at virke og blåt, og dog. Ggg er givet. Sensommer. Blå stregbælg. Blå angst. O!

Dobbeltdigt [17:19]

Angsten findes, angsten findes,
ængstelsen findes, fortabelsen, det kaotiske

Forvirringen findes, det ubeslutsomme
det tankeløse findes, det uklare findes

Det ensomme findes, fraværet findes,
isolationen, tomheden, det tavse, afstanden

*

Angsten findes ikke,
at være bange forudsætter et mod til at stå ansigt
til ansigt med en anden.

Forvirringen findes ikke,
hvis man dvæler længe nok kastes strukturen tilbage
som et spejl af en selv.

Ensomheden findes ikke
at være alene er altid defineret af at andre findes
og at man står i et forhold til dem.

sidespring (17:10)

M. indledte forholdet med en samtale for en sikkerheds skyld. Han ville helst at det skulle gå godt, han er et lille fjols. Længe varede vinteren. Bordpladen som M. fandt sine hænder på havde han købt, fordi han skulle bruge et bord og så fulgte pladen med. Det derfor den var der, og derfor den var virkelig lige der. Men der blev altså talt, og det var en begyndelse, men hvordan vil det ende? Vi ved det ikke endnu.

Følelser [17:07]

følelser findes, følelser findes

mine følelser findes og følelser, følelser
dine følelser findes og følelser, følelser

følelserne findes, kys, kærtegn
følelserne findes, nerver findes,
følelser, følelser, følelser, følelser

[16:57]

kan du mørke det

der er intet håndtræk
og bremsen har sat sig fast
lige før den kunne få effekt

i sandhed et ansigt

du beskriver vejrtrækningsmaskinen
det lille fjols, der ikke kan holde op
før det hele er lidt for sent

hatten fuld af tak

reparationen er en bajer i halsen
det gør tiden uklar som meningen
der flyder rundt i en gummibåd med luft nok

Opstår det (16:54)

Først når barnet bliver dyppet
skylles det ud som en fisk
er det ikke sødt sådan
og sådan bliver vi til
of course min hat
og sådan bliver vil til
et skrål og en retning
dvs. et barn en voksen
som hænger sammen

Mikrofong [16:47]

en hær af mikrofoner
til det mylder af stemmer
der vil til orde
der slet ikke vil sproget noget
men udtrykke sig

ingen tænker på fødslen
når først barnet er døbt

en hær af mikrofoner
til det væld af meninger
der bevæger sig i samme retning
med samme fart
for at undgå den friktion
der giver livet tid

det er som om alting bliver gjort på en gang
som om fødslen har fundet sted når den finder sted