(1:59)

13. november 2011

Jonas ligger på gaden

og byen er en hval

en mægtig akustik af blod der ikke fejler

en spejlsal der sejler et bal der drukner i dansende tvillinger

vi drejer rundt om det og sådan væves hjulet som vinden skriver sin sang i

 

 

(01:48)

13. november 2011

det er muligt at tie som to fisk

Jonas tvilling vender sig mod månen

kursen på kortet, de stiplede ruters rytme

rester af musik der huskes, brudte spor

det du sagde var skatte sunket som kviksølv

jeg har ikke fortalt at jeg er forvildet som en ubåd

der ikke mærker orkanen men temperaturen stiger

jeg må op herfra jeg er mægtigt kød

og jeg er en boble der vil være ilt igen

(01:35)

13. november 2011

man kan gemme lidt hav i lommen

og lukke det ud igen et sted man gerne vil flyde

*

jeg hørte om en sopran der ikke kunne synke

en gang hylede vinden så højt i hende

at det ene bryst sang sig ud af den højeste C-skål

så hang det der og kiggede olmt på teaterets passagerer

som en søko på land

(01:30)

13. november 2011

( )

der er noget jeg ikke har sunget for dig

( )

Jonas, kaptajn af den gode parantes Hvalen

tier som sult

havfruerogn der brister giver ingen anden mening end det muliges kunst

havfruer og på bund af sprødt hav mellem stenene

det er ikke utænkeligt at synge om den slags

at stilheden er en sult efter lyd

at lyden er en sult efter stilhed

at sulten driver dig hul af blæst

en krop er en stime af opspærrede øjne

har du hørt lyden af øjne der aldrig lukkes

 

(01:19)

13. november 2011

det usagtes akustik er en krop på gulvet

den hæver sig sænker sig

forsvinder bag

fremkommer over tankens bølge

skummet om den åbne parantes lyser

holder dig vågen lidt endnu

brystet hæver sig som en sky glider fra månen

Der er noget jeg ikke har fortalt dig

siger Jonas højt til sin tvilling i væggen

(01:12)

13. november 2011

sidstesangen

intet kan overgive sig i stilhed

Jonas nynner denne tanke

og hvalen nynner med

det levendes bevægelige akustik

kan ingen bygning overgå

 

(01:07)

13. november 2011

på toppen gynger det mest

her er det koldest og lyden er klarest

der går din sang ned som den sidste

mens vinden stryger sin bue over ruten

nordlyd gennem ørets prisme