Cecilie Lolk Hjort deltog i konstantskrift tilbage i februar. Jeg inviterede hende til at deltage, fordi jeg holder meget af hendes digte, men der går noget tid endnu, før vi får et samlet værk i den genre fra hendes hånd. Til gengæld har Cecilie udgivet en ny samling kortprosa med titlen “Noahs ark”. Her skriver hun om dyr, mennesker og ting. Lad mig som anbefaling citere en tekst herfra:

Sommerfugl subst. -en, -e, -ene

Ingen mestrer genfødslen som sommerfuglen. Når larven har spundet sin puppe omkring sig, æder den sig selv op indefra, til kun en ensartet grød af fordøjet væv er tilbage. Åbner man puppen i denne fase, ender alt i en pøl på jorden. Men lader man puppen i fred, begynder organer og lemmer at danne sig ud af grødens ingenting, til al væsken er blevet til en sammenkrøllet sommerfugl. Et dyr, der har fortæret sig selv to gange. Den maser sig ud af skallen som et insekt af sin hud og pumper sig selv op ved at slå med vingerne, så de fyldes med blod og folder sig ud. Og så flyver den væk; Det er næsten ikke til at fatte, at den engang har været en larve. Måske ved den det heller ikke selv, ligesom planten ikke ved, at den engang var vand, der faldt ned fra himlen og blandede sig med den bløde jord. For hvilken nytte kunne den drage af at kende sit tidligere jeg?



“Noahs Ark” af Cecilie Lolk Hjort er udkommet på Forlaget Nulpunkt den 6. oktober og koster 125 kroner. Kontakt forlaget eller find den via Bogpriser.

I 12 timer publicerede Christian Meisels Asmussen og Erik Scherz Andersen 126 tekster på “Hvis skriften standser har den aldrig været her“. Vi skrev op imod hinanden og Morton Feldmans String Quartet No 2.

Det hele startede med indlægget “Tid tager ting [14:03]” og sluttede med “[01:58]“.

[01:58]

11. oktober 2010

der er hjerter i hånden og spøgelser i
kælderen, der er bjørne på vej ned under
isen, der er øjne med vandskader
og stjerner af salt i renderne i natten
oplyst af fregner langs ryggens husmur
der er engle i sneen og lys i
vinduet, der er mennesker
der aldrig har prøvet at sove
med et andet, der er senge
åbne som enge, der er korn
til de blinde høns og kys til de
lukkede munde

(01:49)

11. oktober 2010

når vinterhimlen kommer
med sine skyer af isbjørne
vil jeg stille mig i sneen og pege
på det sted hvor isen er tyndest

[01:47]

11. oktober 2010

den sidste chance for at
at skrive et ekko
ind i den følgende dag

penslen, taktstokken,
tungen der ligger roligt
og venter på selskab

sådan går det frem og tilbage
uden at overbevise nogen
om sin forbliven

(01:39)

11. oktober 2010

Jeg ryster på hovedet
når du kalder mig digter, jeg
ryster på hænderne
når jeg læser op

Drøm [01:36]

11. oktober 2010

isbjørnen er er en drøm, jeg kigger ud af munden på
og spejlet er det åbne hav, det åbne ansigt,
jeg lovede dig en plads i

*

gulduret er en havelåge om hjertet
på den sultne fisk i mit bryst det banker på