[23:59]

jeg vil kun skrive i allerede udgivne bøger
til tegnene flyder ud i hinanden
og jeg må fortælle dig alt hvad der står

[23:56]

da jeg var barn
troede jeg at kys føltes som at drikke vand
fra hanen
når man er virkelig tørstig

[23:48]

dit ansigt er som et hus af glas
med vinduer af mursten

[23:46]

døden er ikke værd at vente på

et ansigt uden endepunkt [23:32]

når du vågner skal du lukke dine øjne
og vente på at det igen bliver nat
vi har ikke plads til flere punktummer i den her historie

sindsforladelse [23:10]

når jeg dør, skal du få det hvide snit
og begrave mig i din pande.

[23:04]

hvis man kaster tilstrækkeligt med sten
i et glashus
kan man bygge et stenhus i stedet

[22:56]

Et bundløst hav kan ikke være dybere
end den planet det dækker.
Ergo kan din bundløse længsel højst fylde
1,78 meter.
Hvis jeg ender med at finde
den anden side, er du kun en forhindring;
det er ingen lille død
hvis jeg ikke bliver standset.
Giv mig et hul af kød og blod
og jeg skal fylde det.

Janushoved [22:15]

dine briller er en lup der brænder dig blind
og åbner et nyt ansigt i den anden side

[22:05]

hvis skriften spørger har jeg ikke været her

som når gud brænder myrer med en lup [22:03]

sætter døden fast med tegnestifter
på din højstemte pande
skruer op for skovbranden
og ser det hele koge til det smelter sammen

[21:43]

jeg kan ikke stoppe tanken
om min tunge som en skovsnegl i min mund
og ligegyldigt hvor tit jeg kaster op
bliver den bare siddende og dirrer let.

jeg kan ikke stoppe tanken
om vandet som en sø i min krop
og ligegyldigt hvor tit jeg pisser
vugger bølgerne bare stilfærdigt
videre derinde
i en rytme som en sang jeg ikke
kan få ud af kroppen.

[21:33]

Hvis man har indset at alting er tomhed,
hvordan føles det så at drikke sig fuld?

[21:31]

dine øjne har spejle på begge sider
kun dit ansigt ved hvordan jeg ser ud

samler [21:06]

Jeg venter mig ikke det store af livet.
Kun en masse små ting
i en meget stor bunke.

[21:00]

jeg klipper et gækkebrev
og folder det så det ligner en sky
der ligner en bunke af grannåle
der er formet som en myretue

hvis jeg kaster det højt nok op i luften
vil nogen gætte på gud

[20:26]

det siges at der findes et tidspunkt
ikke længe efter fødslen, hvor mennesket
begynder at dø.

det kan ses på at
lemmerne bliver lange og tunge,
kroppen bred og solid,
huden føjelig,
og sindet vokser sig så stort at det dunker
mod kraniet som en fugl der vil ud.

Gravsten [20:13]

millioner af mennesker finder millioner af fred.

udkast til opkast [20:09]

Træerne får kvalme af foråret
og kaster blade op.
Myrerne, altid sultne
(fordi de ikke alle kan være
mætte på samme tid),
griber dem i horisontale munde
og begynder at æde skoven
langsomt, i vished om
at der altid vil være mere kvalme
hvor det kom fra.

[19:35]

Den ene mands vaklen er den anden mands dansetrin.

[19:26]

fingrene hakker som stepsko på tasterne
ryggen værker som en gammel bog
tæerne banker i gulvet i takt til ingenting
en drone, en ansamling af lemmer
en gentagelse af mere eller mindre
meningsløse bevægelser
der buldrer ekko efterhånden
som flere og flere
udfører dem i takt

en drone, en tom tønde
tankernes klarhed som vand

[19:09]

et træ der falder i skoven,
en hånd der klapper,
et løg der skrælles
til det ikke er der mere.

mine fortællinger handler
om at lære at dø.

hvis du lærer det for hurtigt,
vil jeg vise dig
hvordan du glemmer.

bare rolig, hvor du end er
er du altid
på vej et andet sted hen.

[18:57]

jeg fælder dine ben
og giver dig en krykke
at bære som et kors

[18:28]

rød rose betyder jeg elsker dig
gul rose betyder jeg er dig utro
hvid lilje betyder du er død
men de kan allesammen spises
hvis man er sulten nok

det højeste led i fødekæden er sulten [18:09]

sulten er sulten
den gnaver i mig indtil
jeg fodrer den med andre dyr

dukkefetish [17:38]

jeg forsøger at holde dig i hånden
men der ligger et slag og dunker i den
så jeg ikke kan holde fast

jeg forsøger at se dig i øjnene
men der ligger en tanke og dunker i dem
så mit billede opløses i bølger

hvordan får jeg tømt dig for sjæl
så jeg kan nå dig

[17:31]

hver gang jeg rører ved dig
er jeg nået halvvejs

[17:12]

åh, hvilken grusom død det må være
at få hjernen gennemhullet af et kirkespir
og ikke komme i himlen.

Kærlighedsseddel/huskebrev [16:57]

Hvis du standser nu, har du ikke været her.
Træng helt ind i mig
og efterlad mig så
som et festmåltid for hukommelsens gribbe.

[16:33]

når du knuser mig,
ved jeg ikke om jeg skal føle mig elsket
eller nedrevet.

[16:07]

du har hængt lamper til tørre
over bordet og de drypper
lys ned på mine bøger
skriften går som beskidte fodspor henover siderne

imens banker jeg tasterne rene
og varmer hænderne ved skærmens stille ild

jeg sukker varm luft ud i rummet
og tænker:
så udmattende det er
at vedligeholde verden

skibbrud [15:41]

jeg strander på din fingerbred
du lukker dig om mig som øjenlåg
holder mig
som en kødplante holder en flue
som en rytter holder hest

når jeg falder
lyder det som din hånd der klapper

[15:29]

Det siges at livet er en kode,
der aldrig kan kopieres perfekt.
At alt er opstået
ved at gå en lille smule galt.

Jeg snubler, falder, slår mig
og venter på forbedringen.
Men jeg forstår det ikke.

Hvordan kan vi lære af vores fejltagelser,
hvis der ikke findes andet?

fanger en å med lasso [15:02]

dråbe for dråbe klæber åen sig fast
den bliver hos mig blot jeg rører ved den
den følger med mig hjem

overflod er kun et spørgsmål
om at gøre sig lille nok

perpetuum mobile [14:51]

jeg græder ikke.
jeg har bare fået noget saltvand i øjet.

du kan tage intet for givet [14:44]

junglen er tæt og mørk som din lukkede mund
fra trætop til muld vrimler dyr og andet levende

pludselig lander en hvid due i et træ
så endnu en og endnu en
deres kurren breder sig som lyden af en motor,
af en spindende kat
og dysser junglen i søvn

derfor er der ingen der ser
den hvide plet sprede sig på landkortet

[14:15]

.her kommer flyvemaskinen
din propel hakker sig gennem
luften og åbner mit ansigt

jeg forærer dig en perlekæde
for i det mindste
at sætte punktum om din hals.

Definér mig til jeg skriger [13:52]

kronblade skilles som et kranie der smadres
en solstråle trænger ind, forsvinder, trænger ind igen
det er tydeligvis et billede på noget andet
en tunnel, et tog der fylder den ud
som en tunge der stjæler en sommermund
en åbning der presser sig mod et spejl

åh! tag mig på ordet

[13:45]

min mund er en blender, jeg gurgler ord og din tunge
slikker sig om mine læber .du føler dig frem
som en snegl der prøver at stjæle et sommerhus

[13:37]

vi har et vindue på syv liv
det er et spejl på begge sider

[13:31]

lig og børn leger bedst

[13:16]

da bygmesteren ser at hans glashus
ligner et spejl på en prik
bryder han sammen
slår på sit bryst med hænder af jernkugler
åbner sig og falder
etage på etage
hoster støv som skyer der lækker
ud af sjælens vinduer
små dyr springer ud af hans ører
splatter ud på fortovet
andre dyr løber mod ham og væk fra ham
og ud af ruinerne
flyver et fly

[12:39]

alle hænder fortjener et holdepunkt

[12:35]

når du slår
med hakken på min hjerneskal
åbner den sig som potteskår i årtusindgammel mose
og ud springer haven

Øjet folder sig sammen og visner [12:29]

snyltehvepsen planter sit æg i et agern
ud vokser en fugl, den åbner sit næb og suger
agernet krøller sig sammen
som i et knus om sin virus, som en valnød som en hjerne
fuglen vokser til den krøller sig sammen
til den begynder at hakke
liget af agernet flækker
og ud flyver fuglen
som en plante der bryder sig fri af sin næring
og trækker en streg mod himlen

[12:08]

.det starter med et punktum
eller nej
det starter med et punktum
der bliver til en streg
der bliver til et punktum
og nej, et nej til et stille liv
som et ja til tumulten af alle de andre

.og så følger punkter duftspor
og mødes om det store
det starter med liv
der er for små
til at være rigtigt
liv, ingen ansigter
deres sjæl
er punkter der samles
om det store
der er for stort
til at være rigtigt
dødt

.det starter med et punkt
der finder et punktum
noget sætter sig
i gang