(01:49)

når vinterhimlen kommer
med sine skyer af isbjørne
vil jeg stille mig i sneen og pege
på det sted hvor isen er tyndest

(01:39)

Jeg ryster på hovedet
når du kalder mig digter, jeg
ryster på hænderne
når jeg læser op

(01:31)

du siger at jomfruen er et stjernetegn
jeg ryster kærligt på hovedet
og stikker dig en finger i røven

(01:28)

polarhimlen er fuld af isbjørne

(01:25)

jeg ville ønske at du huskede mig omvendt kronologisk
og at vi snart ville mødes igen

(01:17)

jeg tror at kulden har besluttet
at der er for langt mellem sengene i Europa,
og at det er på tide vi bygger i højden
begyndende med os to

(01:02)

jeg holder spejlet op mod himlen
for at hente stjernerne ned

du pisser med armene over kors
for jeg kan holde både dig og mig

(00:39)

de aftryk vi lagde i mellem os
for ikke at blive væk som vinden
er de første sider der knitrer
når vi varmer os ved
erkendelsernes bål

(00:27)

bare fordi du kan
holde dig væk kan
du ikke forvente
at jeg kan holde
mine fingre for mig selv

(00:26)

visne hænder trækker negle ud
af ryggen skyder
op som nye træer
giver finger til
sin egen forplantning

(00:14)

mine overskrifter ligner smileyer jeg selv har fundet på

(00:11)

ingen af de vindstød der
– rev træer op med roden
– flåede tegl af tagene
– væltede master omkuld
havde kærtegn jeg rakte
ud af mit vindue med til dig

det er ikke til at bære

(23:54)

det er frøernes pagt med natten der gør
at bjørnene vælter ud af himlen
at vi vågner hver for sig
med hænderne fulde af hår

(23:44)

jeg løfter frøerne ud af græsset
og ind i nye stjernebilleder
som kan synge til dig
når fuglene er forbi

(23:34)

jeg har lagt stenene på plads
i haven hvor græsset har gemt
dit aftryk i duggen.

frøernes sang falder som et tæppe
gennem mit hår og jeg
bøjer mine knogler i vinden

(22:59)

Jeg har nulstillet stjernebillederne
for tydeligere at kunne se
dine fregner i mørket

resten af himlen tilhører bjørnene

(22:43)

når der ikke er flere postbude tilbage
vil jeg cykle hjem til dig med min frimærkesamling
og spørge om det skal være os to for evigt

(22:36)

vi har set de fleste byer
gennem munden i et bjørnekostume, du
slugte engang en bi, og
fortalte mig at det er den slags
man må tage med når
man er i toppen af fødekæden

(22:33)

træerne knopskyder ind i himlen
der taber sine bjørne
som store lodne hagl
eller fregner på en sommerdag
hvor det eneste, der betyder noget
er at du bliver endnu en nat

(22:16)

du har stukket grene i dit hår og
jeg tegner streger mellem dine fregner, det
bliver til en spækhugger, men
det kan du ikke se, for
du tror ikke længere på mine øjne
der har været for mange seksere, og
jeg synes det er fjollet at du vil
gå fra mig bare fordi jeg slår dig
hver gang, men nu er du gået
i et med naturen, og selvom
træerne bøjer sig i vinden
bøjer de ikke for vinderen, og
jeg ved heller ikke længere hvad
jeg skal med en spækhugger af usynligt blæk

(22:01)

Skørtejæger
Spækhugger
Trussetyv
Blæksluger

(21:59)

du påstår at dele sol og vind lige
jeg mener du deler ukogte ægte
når du siger at fisken selv burde vide
at den skal smage af hav
og ikke af fisk

(21:51)

jeg slikker limen af de underfrankerede
kærtegn og lægger mig om på siden igen
lagnerne har skrevet mig ud af historien
sengen er mættet af blæk

(21:40)

antallet af dage mellem trapperne
er rettesnoren for mine skridt
jeg tager dem med forbehold og
en etage af gangen, du
ved at der gemmer sig nye kort
bag hver dør, og
det kan være på tide
at tage stikket hjem

Det er svært at klatre i træer
hvis man er bange for at dele
skæbne med bladene, det er svært
at bekende kulør når
løgnen er trumf

(21:28)

du sagde at parforholdet kun
var forspil til ensomhed
– at gevinsten aldrig
stod mål med indsatsen
jeg tog det som mit signal
til at komme
det tog du som dit signal
til at skride.

(21:18)

kameraet klør i mit øje og
fremkaldervæsken svier under neglene

Jeg har taget billeder af bjørnene
medens de sov, og nu vil de ikke vide af mig

Jeg har taget billeder af bierne
medens de stak, og nu vil de ikke vide af mig

Jeg har taget billeder af træerne
medens de løvfaldt, og nu vil de ikke vide af mig

Jeg har taget billeder af fuglene
medens de trak, og nu vil de ikke vide af mig

Jeg har taget billeder af korthusene
medens de faldt, og nu vil de ikke vide af mig

Jeg har taget billeder af kroppen
medens den voksede, og nu vil den ikke vide af mig

(21:01)

jeg stabler et korthus til slot
og du tror du kan afskaffe monarkiet
ved at åbne et vindue, men
kan du i virkeligheden forestille dig
Spar præsident,
Hjerter regeringschef,
Ruder minister eller
Klør kammerat

(20:55)

jeg fløjter din ringetone
og selvom det slet ikke
lyder troværdigt
kigger du alligevel søvnigt
på din telefon og
stiller mig om til din svarer

(20:52)

jeg ved ikke om de rettroende tænker
at mine mareridt er værre end deres

jeg ved ikke hvordan man kan vide
at man tror det rette

(20:47)

gnid salt i såret og sperm i mine læber
jeg ved du nyder din anmasende adfærd
jeg ved du foragter min billigelse

(20:44)

hvis du tæller trinene op til min etage
lover jeg dig at turen bliver kortere
og dit liv fuldstændig indholdsløst

(20:40)

hold spejl mod spejl det
er ikke til at se forskel
og vis mig igen det ansigt
du tror jeg ikke kan glemme

det er som om du tror mine briller
har indbygget hukommelse
og at din berøring ikke går af i vask

(20:35)

tag alle grimasser mit spejl nogensinde har set
og pres dem ud med bumser og bussemænd
der er ikke plads til flere dumme spørgsmål og
ørene er allerede faldet af

(20:33)

kød af krop til overskud
læg alt til side på køl
forkæl fortæl forkæl fortæl
sak bagud et skridt af gang

lev nat efter dag
og ikke i blinde
find hønen inden den lægger sit æg
hvor historien starter forfra

(20:29)

træk år af min tid og forlæng mig baglæns
bliv ved indtil synes forvrænges
og øjnene tumler sig fulde afsted
læg alt dette ud af en akse
der river sig løs i en ny dimension

(19:35)

weekendprinserne åbne en dåse med kindkys
og fejrer de gode geners magtesløshed
med fyrværkeri og omvendte brusehoveder.

(19:22)

solens sidste kapitel
tegner græsstrå i lilla
skygger på din kind

på sprog jeg ved du ikke forstår
fortæller jeg duggen at du
er mere end velkommen

når du ikke længere kan tyde
røgen fra min ånde er grænsen
for medlidenhed ubetydelig

(18:59)

hånd gennem hånd i fart igen
ingen hvisken at gemme sig bag
ingen tvivl at komme til gode

nat under nat afsted igen
alle øjne at spejle sig i
alle blik at undvige

(18:36)

Dette landskab er bare
en krop du kan trække hænderne igennem.

Dette landskab er bare
en scenografi til din rævejagt

Dette landskab er bare
et kadaver på slagtehusets koldeste krog

Dette landskab er bare
en røv du kan mæske dig i

Dette landskab er bare en
dyne du kan gemme dig under hele dagen.

(18:24)

under træet er gentagelsens ritual
manifesteret som faste pladser,
og ventelister tilpasset
dødens interval.

ordene er indforstået usammenhængige, og
talerækken fastsat af flaskehalsen, der
peger i alle retninger.

(18:04)

du spørger om den vokal jeg har købt dig
kan byttes, ikke fordi du ikke kan lide den,
du har den bare i forvejen, jeg spørger om du
ikke bare kan gætte det skide ord.

(17:56)

jeg har skrevet til slagteriet,
bedt dem om at partere mig
og sende dig det bedste stykke

jeg ved ikke, om der er en mørbrad
på en menneskekrop
men du er vist alligevel vegetar
og går mere op i udseendet
end smagen

(17:47)

trofast mod dine fordomme
venter jeg endnu en dag
med at give dig svar

jeg kender os bedst
når vi taler i enstavelser
og sengene blot er ramper
til en afsked

(17:33)

jeg åbner mit ansigt for din løgn
så jeg kan putte mig trygt i din
overlegenhed

Det betyder mindre at du kasserer
mine breve, end at dine arme holder mig
fra søvnløshed

(17:30)

stilheden betyder intet for de døve
og ventetiden er alligevel altid tavs

de sætninger du tror jeg gentager i det uendelige
er min insisteren på at du ønsker mig væk herfra

(17:23)

hånden trækker splinten fra kisten
tæller sekunder til et endeligt
afslag skal tages personligt

om søndagen kommer stilheden mest
i ufrivilige intervaller og retten
til selvtægt er hastegodkendt.

(17:17)

portrætter som trofæer
bag den eneste dør
jeg kender nøglen til

et optog af ansigstløse kister
båret af de slappeste arme
glider bort bag genkaldelsens slør

en uklar destination forveksles
med vejen tilbage glemt

(17:07)

portrætterne hænger som trofæer
i den eneste stue
jeg endnu har nøglen til.

Jeg mindes ikke et eneste ansigt
og de kister mine arme kunne bære
er forlængst gået i forrådnelse

på vej til toilettet
glemte jeg, hvor jeg kom fra

(16:41)

strenge kastes som liner mod havoverfladen
og flænser øret som en kat
med kløerne trukket i halen mellem benene på nakken af led

(16:18)

sejlivede søforklaringer
og græs på knæene af dit matrostøj

hvor lang er den line du kaster afsted
hvor stor er den fisk du bryster dig med

(16:14)

det, der ikke gør dig stærkere
slår dig ihjel.

kom hjem inden de sovende fugle
fryser fast til søen

det, der ikke gør dig stærkere
slår dig ihjel.

kom hjem inden de tomme flasker
bliver til pant

det, der ikke gør dig stærkere
slår dig ihjel.

kom hjem inden apotekerne
slår dørene op til fortrydelse

det, der ikke gør dig stærkere
slår dig ihjel.

kom hjem inden du
lægger dig i en anden seng

(15:34)

en favnfuld enstavelser
og skriften, der sank gennem lagnerne
inden sengen blev glemt.

morgen med underskud i overmål
og solen taler ikke mit sprog

(15:18)

Jeg har glemt dine intervaller
længe efter stregen blev tykkere
end skriften kunne bære.

(15:08)

Jeg slog dig ud i min seng
som et æg i skålen
og piskede dig stiv
det er jo sådan du kan lide det

(14:58)

krogede fiskerfingre
tækker orm ud af kuldens mund
et anker kastet i blinde
en ny bund at nå

(14:45)

maveplasker maveplasker
der findes ikke pænt badetøj
kun flotte kroppe

maveplasker maveplasker
jeg tog på stranden for at være tæt på dig
ikke for at få sand i håret

maveplasker maveplasker
helle for den tørre side af vippen

maveplasker maveplasker
skal vi ikke snart hjem

(14:21)

jeg har bundet en snor i dit ekko
det er en yoyo på stemmebånd

(14:11)

du spænder din strenge ud
over mine øjne som en
æggedeler – jeg
ser dig i pizzicato
og flyder ud mellem dine fingre

(14:07)

det er rart at vide
at du ligger og lytter ved døren
selvom du ikke kan høre mig

det er rart at vide
at du står og venter ved bussen
selvom jeg er blevet hjemme

det er rart at vide
at maden står på bordet
selvom jeg ikke er sulten

det er rart at vide
at du ringer til mig
selvom jeg aldrig gav dig mit nummer