Videnskaben kender ikke sin gæld til fantasien

I 12 timer skrev “Ukendt Afsender” (flere anonyme afsendere) og Erik Scherz Andersen 139 tekster på “Hvis skriften standser har den ikke været her”. Vi skrev op imod hinanden og citatet “Videnskaben kender ikke sin gæld til fantasien” af Ralph Waldo Emerson.
Det hele startede med indlægget “[14:04]” og sluttede med “[02:00]“.

Tak til alle der har bidraget til konstantskrift 7!

Alexander Vesterlund
Andreas Christoffersen
Lise Lyhne Møller
Niels Jakob Pasgaard
Thomas Boston
m.fl. unavngivne…

(02:00)

vi ofrer vores viden for vores viden
som myggene limet i nettets system
duver vi sikkert som tanken om sjæl
mens fantasien blæser

[01:55]

fat piben
myggene sidder blodfyldte og smiler

gnid hænderne
pingvinerne sidder blodfyldte og ruger

ryd broen
fantasien sidder blodfyldt og smiler

luk døren
videnskaben sidder blodfyldt og ruger

(01:52)

vi ved at vi nejer for det uvisse
ude over slugten
en dør af æbletræ
pingviner march
fra tinde til tinding
vi er ens og vi er ikke ens
og derfor er vi alle fantaster
ikkevinger griber om kolben
vi drikker vi ofrer vores viden for vores viden
fantasiens generationer

Skuldrene [01:44]

ud over skuldrenes bredder
med hånden om din skulders havnefront
der hvor hånden slår ind over skulderen
hånden sejler højre om din skulders fyrtårn
skuldrenes bredder og håndens stormslag
fem fingre på skulderen og en udsigt

(01.42)

lad rosinerne brænde!
genlad knoglerne med en kugle af snask
og skyd den langt efter videnskaben
som er et rammende begreb om
en verden som ikke bor i mit hoved

man kan ikke gå på rosiner
man kan da ikke bygge af rosiner
men man kan sagtens rive rosinerne ned
glem rosinerne!

ordene gemmer en blanding af hukommelse og visdom
og det er vel det vi skriver om
der er vel det vi bygger af
og ordene skylder ikke noget til nogen
nej
nogen skylder noget til ordene

min fantasi har intet udtryk hvis ikke jeg tror at det kan lade sig gøre

(01:37)

vi de kluntede fugle
fløjter marv

vi marcherer støt som enzymer
genbrugelige to ben

digtets sutur
syr skuldrenes bredde

ud over slugterne
et menneske vi var ligger strakt over kløften
øjnene er erstattet med døre
kitlen brænder

(01.32)

jeg står i gæld til mere end tre linier der kommer efter hinanden
jeg er selv kommet efter natten
som er efter dagen og det giver tre

jeg har ikke bygget noget op som jeg ikke har revet ned
og hvis jeg ikke har brændt noget
er det fordi rosinerne var for våde

knoglerne udhules til stadighed

Lad os [01:26]

lad os udhule vores knogler
lad os tømme vores øjne

de kom for at brænde broerne
men broerne lod os komme ned

lad os træde de sorte huller sammen til vin
lad os drikke vores uvidenhed i rus

de kom for at lukke dørene
men dørene lod os komme ud

lad os huske hvem vi står i gæld til
lad os huske hvad vi stillede i garanti

(01:24)

mit hjerte
fysiologisk tæt på barokkens sale og kamre

min psyke
er præget af storrumskontorer og afbrud

alt bliver værre på en anden måde
vi ved ikke helt hvordan vi skal forholde os til de røde øjne

tom
tomtom
tomtomtomgang

og kør med klogskab i inderlommen
hjerter vil rimeligvis fortsætte med kaotisk stuk
brændende broer i salonens pejs

nu er det tid til at knitre

(01.23)

der var engang en tanke
der kom først i mål
og selv om den var forestillet
var den ret sikker på sig selv

der var engang en tanke
der forestillede sig
at den kom først i mål
og følte sig lidt usikker

Kompromille [01:19]

det kaos er større end mit hoved
og mit hoved er større end jorden
hvad jeg ikke har i mine øjne,
har jeg bagved

der er ikke tid til at være nærig
det er tid til at give slip
og brænde broerne
så alt kan falde ned

det er tid til at tømme tankene

bilen har røde øjne
når den siger farvel
med en smøg i kæften

(01.12)

Pingvinen går ind på den anden side af jorden, bestiller en gave og ruger derefter tørt til Julemanden, at intet er så vestligt, at det ikke er godt for kapitalismen.

Pingvinfedt [01:06]

Pingvinerne ruger gaver ud
de er blevet billig arbejdskraft
for julemanden
den vestlige kapitalist
på den anden siden af jorden

(00.59)

hvis en fugl var lavet af tryllestøv
ville den stadigvæk kunne flyve
det ville den ikke med en motor

hvis flaskens ånd havde motor
ville den iføre sig en kittel
og forklare tryllestøvet væk

mine knogler er udhulet af nat

Pingviner (00.55)

Alle fugle er blevet pingviner, sorte og hvide, uden vinger

(00:53)

jeg forestiller mig
det der var før før

fortiden
dig
før du blev dig

jeg ved
det der er nu

tiden
du er her
eller
du er her ikke

jeg forestiller mig
det ukendte

altiden
med os eller andre
de relative katastrofer og tandlæger (onde)
overaskelsessexmutanter og xenohudcreme på hylderne

 

og tiden er

i alle verdener

der ikke er intet

og intet findes

og intet findes ikke

og får det sidste øre

og jeg er et par promille ubevidst løgn

 

[00:50]

Garvesyren fra Newtons æbler
ad mine kinder
så grådig en sult
efter mere viden;

To fugle så stumme
bader i æblevinen,

hvis de skal beskrives
er det ikke nok at have set dem.

Hvem lukker fantasien ind
i deres små knogler
så de kan flyve rundt
i menneskenes verden?

(00:44)

i reolen er der glas med drømme
sorteret efter nattens længde

i rapporten skriver formlerne sig
selv ud af historien

i morgen skal du vågne i din vide kittel
og lukke ånden ud af flasken igen

(00.43)

jeg har ikke talt dine fugle
det var ikke mig
jeg gjorde det ikke
jeg har heller ikke nævnt dem for nogen

en fugl ved navns nævnelse
er bedre end to stumme

(00.40)

jeg er sikker på
overbevist om enkelheder
der ikke danner vished
en brik der ikke passer
tvivl der ikke er en ramme om andet end mere
det er der ikke noget galt med
indtil videre

jeg bygger ikke noget op
som jeg ikke kan pille ned

Ringmærkning [00:38]

at sætte fuglene i tælleren
og himlen i nævneren

videnskabens forlorne tænder:
en latinsk betegnelse og
så er den fugl mærket for livet

(00:23)

vinen ligger som små rosiner
på dine læber som et udtrådt kys

de sidste dråber gav næring til
et afslag, der smækkede som
en dør/fuglenes vinger
under træk

Neglelak læk [00:23]

dine fingre flotlakeret med lånte fjer

*

curler i håret for at efterlade en fylde
i form af ingenting
med mindre du tæller tiden med
når den slår et skarpere sving

(00:22)

tvivlen er den ven du ønsker du ikke havde

(00.39)

jeg er sikker på
overbevist om enkelheder
der ikke danner vished
en brik der ikke passer
tvivl der ikke er en ramme om andet end mere
det er der ikke noget galt med
indtil videre

jeg bygger ikke noget op
som jeg ikke kan pille ned

(00.19) stilhed 2

jeg har holdt dit gulv med mine sko
jeg har spist din lyd med mine ører
jeg spiller ingenting
ingenting spiller mig
alligevel er noget
på spil

jeg har hørt dine sko med mit gulv
dine ører er faldet i skoven

(00.15)

Kære 23.52

Overbevisningen er grunden for din sikre viden:

Sandhed, sandhed, sandhed?

Indtil videre, indtil videre, indtil videre…

(00:14)

som væsener avler væsener

avler rationalerne sine små

mutationer i egne tilbygninger

højere dybere med samme

katalytiske kraft der ikke er kraft i sig selv

men en ekspansion af forkastelser vi rummer

der ikke kan lagres

vi

de brændende fossile broer

så ser vi en fugl vi endnu ikke har formået at kopiere

[00:09]

rosiner under ballerinaens sko
til at holde sig fast til gulvet
som trådte hun vin til hoffet

en kage af rosiner til
violinisternes filen og strygen
som måtte vi blive tykke bag ørerne

(00.08) stilhed

et figenblad fra munden
et æble fra stammen
to hænder i hånd
to aber i manden

en kom for sent: slangen eller fornuften?

(00:05)

Tvivlen er et gode

og var det den aften, jeg forvekslede en vandpyt med havet i det klareste frostvejr, hvor træernes grene var tynget af funklende fugt. Det var den, den aften hvor jeg pakkede det hele sammen i en enkelt kuffert:

Tårekrukken, reagensglas, en hestekæbe og sko udskåret i kirsebærsten, og da jeg så gik min vej, var dette hverken en åbenbaring eller indsigt men blot et syn i det intuitives tegn. Tvivlen vil komme dig til gode.

(23.59)

det er pakket ud
viklet, vejret, vendt og vundet
ingen brøkdel mere
ikke bundet
åbnet, ugemt, nøgent og perverst
fødderne har ikke tæer
fingrene har ikke negle
kagerne har ikke rosiner
og rosinerne var aldrig druer

en enhed, og som sådan
kun enhed

(23.52)

det er ikke
sygdom
jeg nægter at dette syn
er en gåde

der er ingen tvivl om
hvad jeg ved og
sandhed sandhed sandhed

[23:52]

millioner af ideer
hvidglødende, hvidmosset, hvidmende
hvidsprængt, hvidspættet
i varmen lysende hvid

med hjertet på tungen
tungnem, tungskarp, tunglende
tungtfølende, tungtfaldende
i kraften hvilkende

med forvirringen i forvandlingen
åbensagt, taksagt, tusindsagt
åbenhjertig, afhjertet
utalende tindrende

det færdige
sølvlandet, landskabet, videnskaben,
sølvregnen, sølvsneen, sølvsølvet
alt pakket så fint ind

(23.33)

Hvordan komme videre herfra
når det eneste der rimer på rimen
falder i en pludselig sølvregn
der forsvinder igen i græsset
og efterlader et landskab der
når man ser det fra en helikopter
er det samme tåbelige maleri

Dine ører titter forsigtigt frem
som triste sommerfugle
i september er din ånde som
smør du fylder landskabet ud med
fjollet neglelak der får natten til at lugte
af noget der altid vil være nyt

Konflikt [23:33]

dine læber former et hul om
kødet fra mine kæber og huden omkring,
din tunge slikker som flammer

smittekilden uidentificeret,
men sygdommen blomstrende
feberfremkaldende,
så videnskaben
må træde til i karakter
med medikamenter og påbud

(23.18)

Videnskabsmanden tæller stjernerne.

Fantasten udfylder hullerne imellem dem.

(23:15)

Videnskab og Fantasi er ret vilde med dans

A og T er til lancier

G og C er praktisk til jittebug

Videnskaben havde frembragt et datingbillede med stort besvær. Fantasien synes det var et match med noget de havde snakket frem og tilbage om. Begge var enige om at det var både logisk og fantastisk på samme tid.

Svaret var ellers det så trivielle “X”

Jeg er ikke en videnskabsmand [23:12]

Jeg er ikke en videnskabsmand,
når jeg dissekerer dine hæklede broer
over de sorte huller i min hukommelse.

Det er anstændigheden der taler
når alkoholen er på vej ud
samtidigt af samtlige
porer i kroppen.

Jeg er ikke en videnskabsmand,
når jeg åbner døren og inviterer dig
gennem min lejlighed hen til det store vindue.

det er intimiteten der taler
når ærligheden blotter
mine tømte øjne fremviser
knoglerne fra kæbe, kind og pande.

Kom (23:00)

kom du skal op på loftet

nej jeg vil ikke ned i kælderen

så stiger jeg ned til dig

nej der er kun plads til mig heroppe

Redelighed [22:54]

Videnskaben tager småt skridt
observerer/ skriver ned/ falsificerer.

Da du kom til jorden
kaldte de lærde
det for din fødselsdag

det skulle jo helst passe
med verdensbilledet,

sådan har videnskaben forsøgt
at holde fantasien på afstand
stadig igang med at afdrage
på tidligere misforståelser.

(22:48)

der er intet at vise

(22:48)

jeg nævner alles navne på én gang
så alle har anonymiteten i behold
men ingen føler sig glemt

Gud & Gud (22:44)

Gud og Gud har fødselsdag alle dage

året har de gjort ovalt

som tiden målt fra siden

Så giver de hinanden gaver fra hinanden

og spiller overraskede over de let gennemskuelige modifikationer:

et trin op for et trin ned fra sidste gang

trinene efterlader de i bunker på Jorden

som menneskerne bruger til kældre og trapper

der indimellem er svære at skelne fra hinanden

særligt når tiden slår skarpere sving

[22:42]

jeg nævner ingen navne

Opfindsomhed [22:39]

Den førstes opfindsomhed
bliver den andens gennemsigtighed;

At stå tilbage med alle sine forsøg
sit liv viet til en ide
der langsomt stiger til vejrs og
overlades uden for rækkevidde

at være orglets messingrør
hvorfra lyden stiger mod loftet
og efterlader dem rungende
af frigjort plads,

hvem kan blive boende i verden
hvor ingen møbler står hvor de stod.

i folkemunde II [22:22]

Da Darwin sparkede døren ind til Gud
ved at beskrive evolutionsteorien
og derved lod mennesket nedstamme fra dyrene
glemte han at lukke døren,

først mange år senere blev det opdaget
at Gud var forsvundet ud af samme dør langt tid før
fordi Jesus, ikke Noah, var dyrenes konge.

i folkemunde [22:14]

Da Duchamp sparkede hul ind til kunsten
ved at placere et urinal på en udstilling i New York
og derved lod alt kunne indtage kunstens position
glemte han at lukke hullet,

først mange år senere blev det opdaget
at kunsten bevægede sig igennem hullet i den modsatte retning
og derved lod kunsten indtage hverdagens positioner.

Lyst [21:54]

at række ud og skille læberne for at placere et æble mellem mine tænder
trække fingrene tilbage igen og stikker dem i munden

at spejle vores lyst i flammerne så famlende

hvert forsøg så usagt et ønske om noget andet
skuffelsen om at vende tilbage til begyndelsen
er ilden mellem mine hænder,

et lyn

der borer sig gennem himlen
som et suk

der graver sig gennem
æblet som orme

(21:46)

ikke begyndt er en sandhed

halvejs en præcis lokation af et mål

helvejs er en løgn

(21:44)

grænser er noget der kun findes i videnskaben
i kunsten smører vi bare drømmene ud

Grænse [21:41]

kom lad os gå til grænsen
kom lad os gå grænsetrængslen i møde
lad os sætte grænseoverskriderne i stævne
lad os grænse op til hinanden

lad os fylde det grænseløse
med angst og mod
og bygge et lavt stakit
så vores øjne kan
slynge lyset rundt
på den anden side
af hvor vi står i frygt og håb

(21:35)

fantasien er en grænsevagt

på kanten af det forvitrede

på kanten af nyt

der blev født ud af ældre

ved bortgang begriber jeg

verden forladt under bjerget

kom lad os gå

på afstand af grænser

kom lad os gå

til grænsen

Svaret er X

Hovedets tværsnit [21:28]

jeg tager viden til mig
gennem sugerør

on the rocks

der er så mange farvenuancer
at min pensel allerede
er helt sort og grumset

som ungdommen der higer efter
det nye så meget
at nogle generationer
først er tjekket ind igen
som astronauter
der forskudt i tid
forsøger at lægge
raketvidenskaben bag sig


*

at være halvvejs:
en grænse der kun findes i videnskaben

(21.24)

Tidsgrød siger du
med munden fuld af triumf.
Vinterlyset spiller en fanfare over bordet
og jeg får lyst til at række ud og med to fingre
skille dine læber ad
Måske fordi jeg har lyst til at mærke et suk
eller fordi jeg tænker du har skarpe tænder

(21:18)

en lyskegle slynget rundt i en kolbe

hånden leder i et gennemsigtigt uvist

et glasklart mørke med tiden

en rejsende ingridiens

ægte ure findes ikke

almen viden (21:16)

videnskaben og kunsten
er forsøg
på
at leve
det universelle liv

jeg dissekerer dig med øjnene
det er næsten som at være der selv

Bevægelse [21:16]

hvis jeg skulle skrive
dine ord ned
ville jeg overskride en
intimsfære,
for den ømhed
jeg nærer for dig
vil være så afslørende,
at jeg skulle sparke til et bjerg
for at opnå samme bagudrettede
bevægelse.

erindring (21:12)

livet leves baglæns
men forstås forlæns

Jeg vil efterlade fodaftryk som meteornedslag på verden (20:57)

jeg er på kant med klippen
hvor meget jeg end stamper på den
nægter den at dø og blive til en dal
så jeg kaster mig ud
og lader som om tyngdekraften er mine mægtige fødder
der kan flytte bjerge
eller mennesker

en teori er en rekord der kun venter på at blive afløst af en ny [20:54]

en overraskelse af raket i mit kød

lattermusklerne blottet

jeg lever i en tidsgrød
hvor sekunderne falder tilbage i sig selv

og verdensrummet

tabt i den gode gråd

Fredløs (20.53)

Det er som om jeg ikke kan rejse uden
nogen af jer
Den uforklarlige ømhed vil jeg ha´med mig
Og sandheden
Men det er som om der ikke er plads til os mellem os

(20:48)

at gange verdensrummet
med alt det jeg ikke ved

at slukke de stjerner
hvis lys jeg ikke bruger

sådan som fantasien strikker huse
af videnskabens garn
sådan vil jeg rejse

At rejse er at lede [20:37]

en bid af uret er en bid af verden

afstanden er underordnet
hvis fortiden kan formes efter din hukommelse

sådan som videnskaben rydder op
i tidligere misforståelser
sådan vil jeg rejse

Opfindelse (20:34)

jeg limer skrællen fast til æblet
ingen skal sige at jeg ikke har prøvet

at få paradiset tilbage

at tænde nødlamper som frugter i de sønderskudte træer

og få lynet til at slå ned
og give mig ilden
så jeg aldrig mere behøver
at skabe den selv

(20.31)

Du kan godt forvirre mig lidt
Og i al min uvidenhed
bitres jeg over din skide bedrevidenhed
Du kan rejse på ingen tid.
Kan du godt græde?
Der er kun taget en bid af æblet.
Synes du jeg er uren?

Stjernebillede [20:19]

rejs ud i verden
skarpladt
og kom ikke hjem før
du er tom for ammunition

og gør det igen
forlæng din debut
for de blå haves skyld

den lille røde nødlampe
der blinker i det forgabte

stjernebillede

(20:16)

Videnskaben kender ikke sin gæld til fantasien
fantasien kender ikke sin gæld til søvnløsheden

men søvnløsheden
kender sin gæld til vreden og frustrationen

som begge er placeret i laget
mellem øjenbrynene og øjenlågene
lige før, det bliver blødt

dér svulmer de op
og bliver tunge og klistrede
trykker øjnene længere ind i kraniet

derind hvor de lange fiktive
samtaler finder sted og nogle gange

en sjælden gang i mellem helt derind
hvor fantasien kribler, hvirvles op
og opløser alt andet

så hovedet bliver let
og kun det vigtigste daler ned og bliver tilbage

Oook [20:16]

se dig
tilbage se dig stå
undrende under væk
se
fantasiens grænser læner sig
ind
over forskeren Oook har skudt et
træ
gennem en gedde og spiddet en larve
på
et ben og ristet larven over sit glødende
øje
eller det har Oook set en nat under
en
drøm om orden en drøm om orden
en
drøm i grønt vand
en
struktur
et
mønster
gentagelse gentagelse
er det sådan      fisk tænker
er det derfor                 de er smukke

(20:07)

Vandet i rørene er grønt
Som din stilhed
Jeg troede munde også var kendt
for deres venlighed mod selv
den mest ignorante

(19.59)

Der er slagtehuse nok at drømme i
Æbler i lange baner
Du kan få både det ene og det andet for en slik
Men aldrig besidde alt vi for længst har mistet
Braget har længe været på vej
…
Bum

(19:55)

1955: fantasien har ingen paradigmer

2010: fantasien har ingen paradigmer

[19:54]

Du taler om Newtons rådne æbler
og jeg kommer til at tænke på
Wilhelms Tells hvide pil
i hjertet på modet i hjertet

det er et spørgsmål om tyngde
før det falder nogen for brystet
det er et spørgsmål om hastighed
før stilheden river sig løs fra din mund

(19.42)

Skyggerne er sorte
som min klogskab
Og det føles som om jeg har feber,
når musikken på uhørt vis finder vej
ud gennem sprækkerne

Forklaring [19:35]

hulrummet i muren er som den
pause musikken læner sig op ad

Kom tilbage (19:32)

Elskede

en million polyfoniske abeskrig

og du er tilbage

og vi døde aldrig rigtigt

jorden gjorde vi fladere og berøringssensitiv

menneskeheden forudså os dengang

vi flettede drømme i hver vores seng

nu telepaterer vi farver rungende klare

mit ansigt er dybdeskarpt

verdensrummet X verdensrummet

Newtons rådne æble er skrællet tilbage

Vedhæftet:  duften af lundene

Du finder mig i lysormeridt under glidende hvalskygger

eller tyste sjælestrømme gennem satelitternes vægtløse rev

jeg ved ikke præcist hvor jeg er

mine misforståelser forekommer stadig forbløffende livagtige

(19.29)

Jeg går gennem gaderne
Ser de rustne forladte cykler,
børnene, bilerne, lysene
Hører noget som tryg støj
Tænker at jeg snart skal stoppe
med alle mine dårlige vaner
Al denne synd
og jeg undrer hvad fanden Adam har med julen at gøre
og opdager at jeg har min idiotiske kærestes
idiotiske kat i hælene
Jeg vil hellere tænkes
End mødes

Drama [19:25]

flammen slår med lyset
som orglet sender orme i kredsløb

halsen forsøger at slippe sin tudse
oh, at være en flue på væggen
at sidde der på skærmen
og ikke viftes væk

en tunge kastet fra en mund til en anden
og der opstår sød musik, dårlig musik,
alt afhængig af hvem du spørger

(19.18)

Fantasier om ting jeg ikke ved noget om.

Viden om ting jeg ikke fantaserer om.

 

 

Adams vildeste fantasi [19:11]

Adams vildeste fantasi var at opfinde bogen
og skrive sig selv ind i verdenshistorien,
at være fader til hele den vestlige civilisation
længe før der eksisterede et sprog.

Hver gang han hørte et vingesus
var det en engel der overhørte
hans grynt og suk.

Variabel [19:06]

gentagelsen
er en dør du skal åbne flere gange

tilfældigheden
er en brændende bro under dine fødder

(19.05)

Du spørger ikke til min vildeste fantasi.

Så jeg tænker med forbitrelse på Adam og Eva,

der slet ikke fantes.

Og så er musikken vel mest levende.

kunstens rolle er at finde flere svar end der er spørgsmål [18:53]

at blive sat på gaden
i sine drømmes vildeste fantasi

*

med ragekniven
at skille Adam fra æblet

Mælkevejen og andre veje (18.41)

De ville alle leve til evig tid
som helte vel?
Det er ikke rimeligt
hvis du vidste hvor langt jeg har rejst for at komme hjem
Og så er alt så uhyggelig lukket
og der ligger rageknive og rådne æbler over alt

[18:33]

verden falder ikke langt fra sproget
  ligger i ilden
    forlader søvnen
ikke længere, ikke længere
  leger med ilden
    opgiver argumenterne
øjnene er de største løgnere
  spytter i ilden
    affærdiger teorierne
og så er der endda to plantet
  steger i ilden
    tryllebinder verden
som var det lyspæretræer

Alt er blevet virkelighed (18.23)

-Nej! Det er mit
-Nej! Det er mit
-Nej! Det er mit
-Nej! Det er mit

[18:21]

ideen forstenet
lige til at slå smut på vandet

Jeg ved ikke hvad mit hjerte tænker (18:20)

hjerterne vender sig
i deres kroppes grav
aldrig så jeg så dejlig en grav

graven i brystet
brystet i kroppen
kroppen i hjernen
hjernen i hjertet
hjertet i huset
huset i hånden

verden ender langt ude i skoven

En snavset affære (18.15)

Dine tjenere jager endnu
lutter tålmodighed
Du skal belønne
og virkelig er også forrådnelsen

Raketkapløb [18:13]

Der er noget uophørligt
ved ikke at kende sin gæld

denne forventning om en forsvinden
en akavet pludselighed
en tilstand af at spise æble med
skræl og skrog

fingrene slikket af en efter en

at plante en verden
inde i mig selv
som jeg planter en ide

en finger med i spillet
der slutter en dag
vi ophører med at være
i raketfart

(18:12)

Virkeligheden er intet udover en fantasi, udsagt som videnskab

(18.05)

Man skal ikke nødvendigvis kunne se
dem når de taler
Man skal lytte
Og at livet ér,
det kan man mærke
for det er hvad de siger

I det lille æble, der var et lille hus [17:52]

En bombe
i det rødsprængte synsfelt,
en forsoning
med den nærværende viden,

og en tro på at det kan lade sig gøre
lige indtil man ikke længere tror.

Hvordan skal jeg kunne flytte ind
efter hvad videnskabsmænd
har gjort sig af opdagelser?

Det vil aldrig vise sig
at der ikke er mere at opdage,

Men derfor kan du i mellemtiden,
i pausen mellem opfindelse og navngivning,
betale en del af gælden tilbage
ved aldrig at lukke døren.

Tetris II (17:48)

Hejsa Ukendt Afsender. Log ud eller skrid ind
giv væk og bliv ny
væn dig aldrig til ordenes enshed
vi er altid
ukendte stemmer i mørket
vi dissekerer hinanden i stilhed med øjne, vi ikke har

hvem vækker bjørnen
hvem spiser æblet
hvem hvisker de sidste ord når tæppet går ned bag horisonten?

jeg lukker ørerne og holder mig for ordet
ingen kender byen før spillet er slut

æblet blev ikke ædt på én dag (17:36)

jeg snor mig gennem tiden som en orm gennem et æble.
livet er passager til mock-ups af andre rum
og kulisserne er lige så virkelige, lige så mulige at gribe fat om
som din sætning er et ormehul til halsens bløde kød.
hvem har sagt at døre skal åbnes
hvem har sagt at tårne skal væltes
hvorfor ikke bare sidde her og spise vores ord
mens tæppet går ned bag horisonten?

mundens flammekaster visner de vise vers [17:35]

jeg tænder et lys
som bevis for
at en idé har forladt mig
for at mødes med andre
langt langt væk
hvor det er umuligt at gribe om dem

Prosa S/H [17:29]

forskeren trækker betrækket af dynen og iklæder den en hvid kittel.
forskeren gør det, fordi han ikke har prøvet det før, måske drømmer han.

fotografen trækker betrækket af puden og fremkalder et sort hvid fotografi.
fotografen har set forskeren i aktion og vil dokumenter det, måske har han set et eller andet.

vikling [17:13]

Y
Y       HAN
Y
Y
Y
Y          OVER
Y
Y
Y
Y           HUN
Y
O X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

X       HUN
X
X
X
X            OVER
X
X
X
X                HAN
X
O Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y Y

X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X    HUNKLON HUNKLON HUNKLON
X
O X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X X

Hvorfor stole mere på biblen end en tilfældig forsker [17:13]

Kan man stole på dem
der ved mest om livet på jorden

eller misbruger de deres viden
deres position
til at opnå en fordel

i forhold til os
der mangler alt
lige fra hvide kitler
til en position
at gå fra og til