(01:59)

Nu vender jeg ryggen til verden. Nu findes jeg ikke. Nu findes jeg på.

(01:58)

Min kjole er rød. Jeg er enten lige blevet født eller lige død. Det er ikke til at sige.

(01:52)

Skyerne er ladte. Bag dem ligger hvalerne og venter.
Havet findes på grund af kaninerne. Havet er tørstigt efter blod.
Du holder øje med tiden. Jeg tager tiden.

(01:47)

Jeg siger det for sidste gang. Kanin og hvalerne findes ikke. Det er noget jeg finder på. Kaninen er ikke hvaler. De er ikke røde. De er røde. De røde kaniner er ikke hvaler. De er hvaler. Det er ikke noget jeg finder på. Forstå det dog.

(01:36)

Hun er en anden nu hvor hun har taget tøj på. Hun er væsentligt mindre. Hun ligner en pige jeg ikke kendte da jeg var mindst ligeså lille som jeg er. Hun har munden for hænderne. Vi snakker ikke sammen. Jeg kender ikke hendes sprog ud og ind. Jeg har taget kjolerne af træerne og hængt dem i kælderen. De bliver aldrig tørre i det vejr. Så jeg holder det. Og jeg har slugt endnu en edderkop med vilje. Den har bygget endnu et slot i min mave. Der må du ikke bo. Der er adgang forbudt for hvaler.

(01:17)

Hvis jeg var et træ ville jeg springe i luften. Men jeg er ikke et træ. Jeg sidder i stedet på en bænk på et billede og tæller træerne i parken. Der er ikke nogen af dem der kun er mig.

(01:04)

Jeg drømte du drømte jeg var en kanin. Men da jeg vågnede var jeg ikke en kanin. Jeg havde lavet en rift i en af hvalens vinger. Nu forbløder teksten.

(00:52)

Kaninen er en bil jeg sætter dig ind i. Den kører allerede. Nu er du fremme. Det er kaninen ikke.

(00:46)

Jeg er i stand til at skelne hvaler fra kaniner og jeg ved med sikkerhed at du er en kanin. Det er mere end jeg kan sige om kaninerne. De kan være alt muligt.

(00:36)

I udlandet er der ikke noget. Jeg har lagt et æg på din pande ved siden af blomsterne og træet der er en blomst. Nu er du ude at rejse. Nu er du ikke ude at rejse. Jeg har lagt en kanin i din kuffert så den bedre kan lette. Nu er du i udlandet. Nu er der ikke nogen i bilen. Det er kun bilen der er i bilen. Du er i ægget ved siden af kaninen der har lagt mig på hvalens ryg på vandet der ligger på bunden af havet.

(00:26)

Der er ikke noget ved sne. Hvis vandet kunne vælge ville det være en hval. Jeg vil ikke vende vandet om. Nu er vandet væk. Der er ikke noget ved det.

(00:19)

Nu er det aften i verden og verden holder op med at trække vejret. Så går solen ned igen. Så er den det. Så er den ikke det mere. Nu fylder verden lungerne. Nu er lungerne hvaler som fylder verden med luft. Nu er hvalerne luft. Så letter jeg. Så flyver jeg.

(00:09)

Jeg er hvalen. Jeg har bjælder på. Jeg bor i en kano som bliver trukket af en kanin. Den er en kanin. Den har ståpels på. Den er hvalen. Den har ikke bjælder på.

(23:52)

Hvis jeg var et træ ville jeg få blade om vinteren i stedet. Men jeg er ikke et træ. Jeg er en eftermiddag i sidste uge hvor du sagde dig selv. Jeg er den eneste der kan huske det.

(23:36)

Jeg stopper hvalen ned i min jakkes for der er skyer som er store som træer. Jeg samler mig om det. Jeg er forsigtig med ikke at skrabe hendes vinger. Jeg tæller hendes årringe. Jeg får ikke alle med men jeg fryser ikke længere. Træerne sner sine trøjer af inden vinteren. Det forstår jeg ikke hvorfor de gør. Det gør hundene. Hundene tætter kroppen til vinteren. Jeg tætter min krop med hud.

(23:22)

Jeg er i familie med en hval som kan mit sprog ud og ind. Jeg fortæller hende historier om søerne og skyerne som er væbnet til tænderne. Hun tror jeg er en enhjørning. Men jeg er ikke en enhjørning. Jeg er en hval.

(23:12)

Teksten er forsvarsløst døende. Kun hudens ordløse glammen holder pulsen oppe. Teksten hænger i fingrenes galger.

(22:48)

Jeg har lagt mig til at sove på ryggen af din hval. Den svømmer i vandet der ligger på bunden af havet og flyder over. Den tager mig rundt i verden. Jeg skriver om det der sker i verden. Der er biler og bænke som jeg sidder på i andre tekster. Jeg sover på hvalens ryg og jeg drømmer om hvalens ryg. Jeg lægger hvalen ned i lommen. Der ligger den godt.

(22:34)

Hvis du var en kanin så var du en kanin. Hvis du ikke var en kanin så var du en kanin.

(22:28)

En båd går til ro. Den ligger på et leje af kanin. Den er bange for at kaninen skal vågne så den trækker vejret meget langsomt og helt stille. Og så er den ikke en båd men er en kanin. Og helt stille som et ur. Nu er den et ur af guld. Nu er den anden kanin vågen og nu er det morgen og kaninen kommer til sig selv. Nu er den bange for ikke at komme til tiden. Nu er den det ikke. Nu er den blevet far. Nu er den far.

(22:22)

Jeg har munden fuld af gamle femkroner. Nu er det blevet mørkt udenfor fordi jeg ikke kan sove. Jeg står med en pakke kondomer i hånden og aner ikke hvor teksten vil have mig hen. Men jeg skal nok komme.

(22:10)

Jeg har talt et træ. Nu må det være nok.

(22:04)

Hvis jeg ville så kunne jeg se dig for du er et skib i en fortælling.
Jeg kan huske hvalerne i alle detaljer. De lysende marmorklumper mellem huden og vandet.
De blå saltflader ved hænderne. De regnvåde sange om morgenen
når du listede dig gennem døren for ikke at vække træerne der er både.

(21:51)

Jeg banker på og jeg åbner døren. Jeg går ind og knurrer. Der sidder du og tømmer dine øjne i et billede som jeg har taget. Det forestiller en bil som jeg sidder i. Hjulene drejer rundt men hjulene drejer ikke rundt. De drejer rundt. Jeg spørger dig om jeg spørger dig om noget. Jeg tømmer kameraet ud over din krop der knurrer. Nu er du en hund. Nu er du en hund igen. Nu er du en kanin. Nu er du en kanin igen. Nu er du ikke en hund men en kanin. Nu er du ikke en kanin men en dør. Nu trækker det gennem dig så du ruller vinduet i. Nu løber en kanin ud foran bilen. Sådan slutter teksten ikke.

(21:34)

Alle kaniner har røde øjne undtaget alle kaniner der ikke har røde øjne. Alle kaniner står på bagbenene i en tekst i en tekst. Man kan kende dem på de røde øjne der ikke er biler men røde øjne foruden dem der ikke er der. De står i en tekst i en tekst på bagbenene. Og er sorte og røde. Alle kaniner er sorte og røde så de kan være kaniner. Undtaget dem der står her.

(21:21)

Engang slugte jeg en edderkop som byggede sit slot i min mave. Nu vil jeg gå ud til bænkebidderne og male vinger på dem. Jeg tager alle hundene med. De er i flere farver og de er i snor.

(21:10)

Jeg har gemt et egern i min brystlomme hvor det har bygget sin rede af stof fra kjoler glemt i skoven omkring træet hvor jeg har bygget en hule som du må bo i. Jeg har lagt solen tilbage på taget hvor jeg tog den.

(20:45)

Jeg har fanget en krage som har en kvist i næbbet. Kvisten er døende. Men først bliver det forår.
Jeg tæller ned fra træerne. Men ikke nu. Nu tæller jeg ned fra træerne. Men ikke nu.

(20:25)

Jeg har en kanin i maven.
Den kilder hvis jeg drikker mælk.
Den har et mig i maven.
Jeg er sneet inde.

(19:51)

Jeg har lagt himlen på taget. Nu har jeg lagt himlen på stien der fører hen til huset som jeg har lagt under sneen. Nu har jeg lagt en kanin i et æg på størrelse med en hånd. Nu har jeg ikke solen i øjnene. Nu har jeg solen inde i ægget ved kaninen der har lagt mig på taget så jeg kan se ud over hele haven. Nu har kaninen lavet haven om til havet. Nu har kaninen lagt mig der.

(19:33)

Over bjerget brænder en levende sol. Kaninen kvæler sin bror. Der er stille i verden.

(19:19)

Kaninen kan ikke forstå hvorfor den skal dø. Det er synd for kaninen. Jeg hvæsser solens æg. Jeg er synd for solen. Kaninen er i stykker. Solen er gået i sig selv. Jeg kan godt forstå kaninen. Nu er den en hare. Nu er det forår og nu er den en hare.

(19:09)

Jeg sidder på bænken på billedet i parken i dagslys. Det regner ikke men det regner. Jeg kan ikke få vejret.

(19:03)

Blommen flyder fra revnerne. Stjerner knuses mod siden af himlen. Det er for første gang det er forår for anden gang.

(18:52)

Solen er også en regnpyt på taget. Ældes vinden over tid vælger jeg vinden fra. Kom ikke her.

(18:35)

Jeg smager på begge dine øjne. De smager af gran. Det gør granerne udenfor teksten ikke. Det er noget helt andet. Du slår rod. Blomsterne og bilerne barrikaderer himlen der er halvdelen af dine skove. Den anden halvdel smager af mælk. Det gør granerne heller ikke.

(18:20)

Jeg er på billedet i parken. Jeg holder et spejl. Jeg er på vej hjem på billedet i parken. Du holder en halv kanin. Jeg kan se mig selv i den.

(18:13)

Mine hænder holder et lys mellem fingrene der står bag alt. Mine hænder holder sådan set blot fingrene på plads. Solen og solen er rød og rød. Så meget giver jeg dig. Men der er ild i kaninen.

(18:01)

Hold dig fra de træer der er træer. De træer der er både er ikke træer. Det er bedst sådan.
Jeg drypper et hav ned over din hånd mens du tager tid. Bagefter ved vi hvor længe en skov varer.

(17:49)

Inde i munden er der en mund som er en kanin. Den rører du ikke. Den rører sig ikke.

(17:44)

Jeg har trukket en time tilbage og ligger nu på din pande som et kys. Her er jeg et træ hvis vinger vender indad. Jeg er også en skygge. Men det er du ikke. Du holder kaninen for munden med månen. En time er lang tid for et træ som mig.

(17:20)

Nu vil jeg hænge et smykke om din hals og fortælle dig at jeg så solen stå op.
Nu vil jeg ikke hænge et smykke om din hals og fortælle dig at jeg så solen stå op.
Nu har jeg ikke gjort det. Nu har jeg en kanin til. Den kan ikke dø for den er der ikke.

(17:13)

Nu sner jeg inde i med hundene, havet og solene. Min kanin er større end din kanin.

(17:06)

Natten sner kul.
Dagen sner sol.

(16:59)

Jeg har boet i bilen vinteren over. Det sagde mig ikke meget. Bid mærke i kaninen. Den vil dig noget.

(16:52)

Solen er en lille hund
på bunden af en lille brønd
midt i en lille tekst.

(16:45)

Her er en kanin. Det kan du selv være.

(16:40)

Jeg læner mig ind i din hud. Der holder du et bål ved lige. Det har jeg gjort siden. Stammerne knitrer. Træerne tager sig god tid. Træerne tager ild på. Træerne folder sig ud. Jeg låner dig ud til træerne. Jeg lægger huden omkring træerne. Træerne kommer ud indefra. Der står du.

(16:33)

Jeg har tømt et hav.
Nu er du deri.
Nu tømmer jeg dig.
Nu flyder du.

(16:26)

Jeg har bestilt en cirkel og jeg har bestilt et hav.
Det er mere end man kan sige om dig.
Du har fingre på dine hænder og du har nok øjne.
Det bestemmer jeg helt selv. Det er min båd. Kast!

Blomme (16:09)

Nu vil jeg smage noget.
Det smager af gran.
Det kan jeg godt forstå.

(15:58)

Vi bytter tøj løbende. Det er sådan vi kan kende hinanden. Vi er ikke bange for lyset, der kommer fra lyset. Vi er bange for lyset bagved. Derfor bytter vi løbende hænder. Der bliver rødt mellem fingrene ind i mellem men du har ondt i øjnene så jeg tager alle mine fingre tilbage og lægger en blomst på din pande. Den er i farver.

(15:53)

Jeg har tømt en bil.
Nu er du derinde.
Nu tømmer jeg dig.
Jeg har tømt en bil.

(15:50)

Nu vil jeg fælde et træ.
Bland dig udenom.

(15:40)

Læg mærke til vinduerne og brug din hud. Jeg folder mine hænder ud og svømmer gennem dit eneste glas. Her venter en pige på en bænk og et billede af en park jeg ikke ved.

(15:35)

Det er din skyld jeg holder ind til siden.
Stod det til mig var vi fremme for længst
og solen bestemmer farverne ved du nok.

(15:30)

Hun har hud over alt. Det er mere end jeg kan sige.
Ind i mellem går der hul på hendes hænder
og så flyver jeg gennem dem. Undskyld.

(15:20)

Hvis du gemmer dig i skoven, så gemmer jeg mig i skoven. Kom ikke her.

(15:15)

Dit navn er ikke kød.
Min mund er ikke en holdeplads.
Tag i stedet bladet fra dit køn
og fold det omkring ansigtet.
Her hører bilerne hjemme.

(15:02)

Sproget spreder sig. Det er sygt.
I nat står hundene for eksempel i ental.

De ord gør ondt.

Til (14:53)

Jeg smager på vinden og holder af dine vinduer, mens du trækker en finger gennem min mund og ud på den anden side. Her holder en bil. Den er et ord fra mig.

(14:50)

Jeg kan flyve.
Jeg kan flyve.
Jeg kan ikke lette.
Jeg kan flyve.

Spejl (14:46)

Selv.

(14:43)

Jeg forestiller mig de onde træer og dine mange både.
Jeg forestiller mig dine forskellige øjne.
Når du hænger på gaden
om natten dør et barn.
Når du forestiller dig dine onde træer og de mange både
om natten dør et barn.

Jeg forestiller mig.
Det forestiller jeg mig.

(14:33)

Nu regner du igen.

Sagde jeg det ikke nok.

(14:30)

Du står i døren
med alt dit kul
og godter dig
mens jeg står tæt
på skinnerne og ved
hvem der skovlede
dit forbandede sne.

(14:18)

Jeg passer på ikke at holde vejret
ind til kroppen, der er så tilpas
tæt på, at den regner. Tag dig sammen.
Fold eksempelvis hænderne
om din anden mund.