(01.42)

30. december 2010

lad rosinerne brænde!
genlad knoglerne med en kugle af snask
og skyd den langt efter videnskaben
som er et rammende begreb om
en verden som ikke bor i mit hoved

man kan ikke gå på rosiner
man kan da ikke bygge af rosiner
men man kan sagtens rive rosinerne ned
glem rosinerne!

ordene gemmer en blanding af hukommelse og visdom
og det er vel det vi skriver om
der er vel det vi bygger af
og ordene skylder ikke noget til nogen
nej
nogen skylder noget til ordene

min fantasi har intet udtryk hvis ikke jeg tror at det kan lade sig gøre

2 Responses to “(01.42)”

  1. Scherz Says:

    fysikken ærer fantasien ved at udfylde dens varme luft

  2. Ukendt Afsender Says:

    hvis der ikke er noget klogt at sige, er der i det mindste nogen at sige noget til?


Skriv en kommentar