I 12 timer publicerede Thomas Boston og Erik Scherz Andersen 137 tekster på “Hvis skriften standser har den ikke været her“. De skrev op imod hinanden og citatet “Music expresses that which cannot be said and on which it is impossible to be silent” der er et citat af Victor Hugo. Det hele startede med indlægget “(14:00)” og sluttede med “(01:59)“.

Reklamer

(1:59)

13. november 2011

Jonas ligger på gaden

og byen er en hval

en mægtig akustik af blod der ikke fejler

en spejlsal der sejler et bal der drukner i dansende tvillinger

vi drejer rundt om det og sådan væves hjulet som vinden skriver sin sang i

 

 

[01:59]

13. november 2011

der er ingen skrift så stille som
et blækhus knagende skibsværft
ingen tale så stum som
et skuespils knugende teater

[00:54]

13. november 2011

hvordan skal jeg tie med tunger af ild

i spejlbilledets spejlbillede
en svejsning på tværs
af knogler i orkestergraven

hvordan jeg skal jeg lytte med ører af vand

på et opkog af eufori
et udtømt sprog
og iltfattig trældom

(01:48)

13. november 2011

det er muligt at tie som to fisk

Jonas tvilling vender sig mod månen

kursen på kortet, de stiplede ruters rytme

rester af musik der huskes, brudte spor

det du sagde var skatte sunket som kviksølv

jeg har ikke fortalt at jeg er forvildet som en ubåd

der ikke mærker orkanen men temperaturen stiger

jeg må op herfra jeg er mægtigt kød

og jeg er en boble der vil være ilt igen

[01:41]

13. november 2011

tilbagelæg et grænseland
sæt det eftertænksomme som visir
træk vejret dybt gennem en billig mundharmonika

sulten er en luder
der fortæller dig løgne om hvalmarmelade
og kornfede sopraner

Jonas i vilden skysovs
og jeg selv på hjemmefronten

her hjælper lydmuren
med at binde vejret
til stilhed efter bomberegn

(01:35)

13. november 2011

man kan gemme lidt hav i lommen

og lukke det ud igen et sted man gerne vil flyde

*

jeg hørte om en sopran der ikke kunne synke

en gang hylede vinden så højt i hende

at det ene bryst sang sig ud af den højeste C-skål

så hang det der og kiggede olmt på teaterets passagerer

som en søko på land